Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Calvin
271
gav det ham en smuk Embedsbolig med Have, udstyrede den
med nyt Bohave, og anviste ham frit Brændsel samt halvanden
Tønde Hvedemel og 3800 Potter Vin aarlig. Hertil kom endnu
en Mængde andre Gaver i Ny og Næ baade fra Raadet og
private. Intet manglede.
Hvorledes var nu Samlivet i dette velhavende Hjem med den
henrivende Udsigt over Haven ud til den blaa Genfersø med
dens solbelyste
Bredder og i det fjerne
Jurabjergenes
skovklædte Skraaninger?
Her mødtes jo i
Endrægtighed to stærke,
rene Viljer, hvis
højeste, fælles Maal var
at handle Gud til
Velbehag. Og alting
syntes at føje sig for dem.
Her var da Lykke,
hvis Lykke
overhovedet er mulig
under menneskelige
Vilkaar.
Ingen Genlyd
deraf trænger ud fra
dette Hjem. Kun
Travlhed, lutter
forpint Travlhed. Den fattigste Glæde ved en Bid tørt Brød,
ved blot en Stikling i et Urtepotteskaar eller et vellykket Sting
i et Par usle Pjalter forekommer rig mod den Alvor, den
tunge Gravalvor, der synes at have ruget over Calvins og
hans Hustrus Samliv. Denne Alvor laa allerede som
Natur-forudsætning i Calvins Helbredsform og Sind. Den havde fra
ung af fulgt hans tørre Stræbsomhed som en Skygge, vist sig,
hver Gang de stadige Hovedpiner spærrede Vej for hans
Ar-bejdstrang, blandet Kønrøg i hans Livsfarver og forvandlet hvad
Fig. 1 10. Johan Calvin.
(Samtidigt Stik, udfort i Heidelberg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
