Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Montaigne
Rejse! Han traf Aftale med sin Hustru om Hjemmets Styrelse
saa længe, fik en flink og paalidelig Tjener med som Ledsager
og Kassemester, og red saa ned ad Slotsbakken ud i Verden.
Turen gik over Lothringen til Basel, hvor han brugte Bade,
videre gennem Sveits til Augsburg og München. Herfra drog
han gennem Tyrol til Venedig, over Padua og Florens til Rom.
Bestandig til Hest, gerne en 8—10 Timer i Sadlen ad Gangen,
fra lidt sen Morgen til Aften, eller hvis det var for varmt, fra
Aften til Morgen. „Hestene sætter Pris paa dette lange Ridt.
Aldrig har nogen Hest svigtet mig, naar den blot een Dag har
prøvet denne Maade. Og mit Følge kan, da jeg er lidt sen i
Vendingen om Morgenen, spise til Middag paa den Tid, om de lyster.
Jeg rider helst alene, og den Vej, der falder mig ind. Til Hest
underholder jeg mig selv, og dér faar jeg mine mest blivende
Indtryk. Men ingen andre Indtryk er saa levende og værdifulde
som dem, man paa Rejse faar af Forskel i andres Liv,
Synsmaader og Skikke, lutter vekslende Former for vor fælles
Natur."
I Rom hørte Montaigne Kirkens Dom over hans Bog. Trods
mange Indvendinger i det enkelte udtalte man sig velvilligt om
hans kirkelige Sindelag og Ærlighed, og bad ham til Slut „at
komme Kirken til Hjælp med sin Veltalenhed". Ved Afrejsen
udnævntes han til Æresborger i Rom, hvad der glædede ham
meget. Fra Rom begav han sig til et Badested for at søge
Lindring for sine Nyresmerter. Efter et længere Ophold her, red
han endelig over Milano og Savojen tilbage til Hjemmet. Rejsen
havde varet halvandet Aar.
Under hans Fraværelse havde Borgerne i Bordeaux valgt ham
til Stadens Major (Borgmester). Montaigne havde faaet
Meddelelsen herom under Opholdet ved det italienske Badested og straks
frabedt sig Hvervet. Men et Brev fra Kongen, Henrik III (Fig.
117), paalagde ham i ligesaa hjertelige som bestemte Udtryk at
vende tilbage og overtage denne ansvarsfulde Post, da Kongen
nærede særlig Tillid til ham. Han kunde følgelig ikke
undslaa sig.
Hans Ophold i Hjemmet blev derfor anderledes, end han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>