Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Montaigne
287
Naar man spørger om noget, svarer den ikke som andre
Bøger. Lunefuld, vemodig, tung, kaad og springende giver den ikke
klar Besked, men hidser og unddrager sig, ægger og tier, alt
paa eengang. To faar ikke det samme Indtryk af Meningen. Og
dog taler den
aaben-hjertigt som faa.
Dette gælder i
ganske særlig Grad om
det Emne, som vi
her ønsker Oplysning
om: Forholdet mellem
Mand og Kvinde.
Denne Bogens
Maade at være paa maa
erfares gennem
Selvsyn og personligt
Samvær. Derfor er det
overfor faa Forfattere
saa nødvendigt som
med Montaigne at lade
ham selv føre Ordet.
Først naar Læseren
gennem spredte
Indtryk selv har vænnet
sig til ham — tirret,
frastødt, tiltalt har
troet at have forstaaet
ham — først saa kan
der være Tale om med
Udbytte at veksle Ord med en anden om, hvad der er
Meningen.
Vi begynder derfor med at lade Montaigne selv alene føre
Ordet*):
Fig. 118. Michel de Montaigne.
(Efter et samtidigt Stik.)
*) De følgende Udtalelser er ikke et enkelt Parti af „Essais", men med Flid
hentede mangesteds fra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
