Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Montaigne
299
Efterstræbelser og Samtaler. De vil let bringe dig til at forstaa,
at vi ikke meddeler dem en Smule, som de ikke jo har vidst og
tilegnet sig uden vor Forklaring. Hele Livet drejer sig om dette
Forhold. Oldtidens Lovgivere, Filosofer og Digtere, alle taler
de derom. Hele Verden over er just denne Del af det
menneskelige Legeme guddommeliggjort og paa de forskelligste Maader
anset for et Offer til Guddommen. Guderne har, som Plato
siger, givet os en Legemsdel, der ikke lystrer, men vil herske,
og som et vildt Dyr søger at underlægge sig hele det øvrige
Legeme. Dette gælder Manden, men i endnu højere Grad
Kvinden."
„Derfor burde efter min Mening de styrendes Bestræbelser gaa
ud paa i Tide kysk og formaalstjenligt at belære alle om, hvad
Virkeligheden er, istedetfor at overlade til hver enkelt gennem
en ophidset Indbildningskraft at gætte sig til en Overdrivelse.
Det daglige Syn af det nøgne virker, som Erfaringen
tilstrækkeligt har vist, netop til at dæmpe og berolige Driften. Men hvad
gør vi? Vi lokker, vi hidser uafladeligt. Og derpaa skriger vi op.
Tilstaa det ærligt: Næsten ingen af os frygter saa meget sin egen
Skam som den Skam, hans Kone kan bringe over ham. Rørende
Kærlighed! Han vil heller selv være en Tyv og Tempelskænder
og tillade, at hun beskyldes for Mord og Kætteri, end at nogen
skulde kunne sige, at hun ikke var mere dydig end han."
„Med de haardeste Lovbud har vi omgærdet dette Forhold
og gjort Kvindens Overtrædelse til en forfærdelig Brøde.
Samtidigt efterstræber vi hende uafbrudt og søger at lokke hende til
Fald. Sandelig, jeg vil heller være fordømt til at være
panser-klædt et Liv igennem, end til som Kvinde at skulle bevare sin
Dyd."
„Den sværeste af alle menneskelige Pligter har vi paalagt
Kvinden, og i Erstatning har vi overladt hende — Æren.
Kvindens Ære er fra Mandens Synspunkt seet paa engang noget
betydningsfuldt og ganske tomt. Yder en Kvinde os Modstand af
Hensyn til sin Ære, hidser det os kun til at eftertragte endnu
heftigere. For Alvor fastholdt kan denne Modstand i enkelte
Tilfælde fremkalde en ærbødig Hengivenhed, der lærer at sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>