Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Montaigne
men paa endnu farligere Omraader sine yderst dristige Tanker.
Det skulde paa Forhaand synes en uløselig Opgave: i
Forstaaelse med Romerkirken at fjerne sig fra den, midt under
Religionskrigene at prædike Tolerance, i Autoritetens Navn at
erklære sig for Tvivler. Og dog lykkedes dette for Montaigne i
Kraft af hans Form. Som Moliére (Fig. 119) et hundrede Aar
efter støttet af
Ludvig den Fjortende
fik sagt, hvad han
vilde, saaledes havde
ogsaa Montaigne sit
Frisprog, dækket
endda af baade Kirke
og Konge.
Men Montaignes
Stil varmere end blot
klogt valgt, den var
hans egen, den var
ham selv. Man
mærker den vokse
efterhaanden i hans
„Essais", vokse med ham.
Den lille
Provins-Særling i sin søgte
Tilbagetrukkenhed
bliver lidt efter lidt
et Udtryk for sit Folk med dets Ejendommeligheder, en
Talsmand for alle i det fælles menneskelige. Smidigt føjer hans Form
sig om hans Tanke, leer med ham, græder med ham, veed alt,
hvad han har paa Hjerte og faar sagt det.
Thi det, han har paa Hjerte, kan kun udtrykkes i denne
Form. Montaignes Stil er hverken tilfældig eller blot klogt
beregnet. Den er ham selv. Men den er mere end dette. Den er
tillige det eneste levende og virkelig tilsvarende Udtryk for en
hel Tankeverden.
Hvad er nemlig Menneskelivet ifølge Montaigne? En bølgende,
Fig. 1 19. Moliére.
(Maleri af Mignard.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
