- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
7

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1

Den 17. Novbr. 1558 døde Dronning Maria af England. Faa
Timer efter kaldtes i Parlamentet, der just var samlet,
Underhusets Medlemmer til et Møde i Overhuset (Fig. 1).
Lordkansleren meddelte her Dronningens Død og udtalte, at Kronen
altsaa nu ifølge Guds Vilje var gaaet over til Frøken Elisabeth.
Begge Huses Medlemmer svarede med Raabet: „Gud bevare
Dronning Elisabeth! Hun herske længe og lykkeligt!"

Kort efter forkyndte Herolder paa Gadehjørnerne Nyheden
til Londons Befolkning. Men længe forinden var den bleven
bragt, saa hurtigt en Hest kunde løbe, de fire—fem Mil ud mod
nord til Hatfield-Hus, hvor Frøken Elisabeth opholdt sig som
Fange. Om Morgenen havde hun ikke maattet gaa længere end
til Egetræet, der endnu staar i Slotshaven. Nu var hele England
hendes.

Nogen synderlig Sorg vakte Efterretningen ikke, hvor den
bredte sig i Landet. Dertil havde den „blodige" Marias fem
Regeringsaar, med den voldsomme Tilbagevending til
Katolicismen, været altfor uhyggelige. Saa mange bekendte Mænd var
under hende blevne brændte eller halshuggede, at der knap
gaves nogen Slægt mere, uden at den jo var mærket. Hendes
Giftermaal med Kongen af Spanien, Philip II, havde aldrig været
folkekært i England. Sæt de havde faaet Børn, vilde England
jo have været fordømt til engang at skulle forenes med
Spanien under samme Hersker, synke ned til et Lydland ligesom
Nederlandene, Neapel og alle de andre Lande, som det
spanske Kongehus efterhaanden havde samlet til sig ved Gifter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free