Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 15
Aarene vandt Hævd. En menneskelig Erstatning for det Afkald,
som Englands Krone paalagde hende. Thi med stigende Klarhed
indsaa hun i sit Inderste, at just som Dronning var hun bunden,
bunden som ingen anden i sit Valg. Som Englands Dronning
var ingen uden en Konge af Spanien eller af Frankrig hende
værdig. Men netop af politiske Grunde kunde hun ikke ægte
nogen af disse. Selv gav hun denne Forstaaelse det smukke,
bevingede Udtryk, at hun ikke agiede at gifte sig med nogen,
da hun alt var formælet med sit Folk.
Men ærgerligt var det dog at være Vidne til, hvorledes en
anden samtidig Dronning, Medbejlersken mod Nord, Maria
Stuart (Fig. 7), drev Politik netop i Form af fuldbyrdede
Ægteskaber. Hun var gift først med en Konge af Frankrig, saa med
en Fætter af skotsk Kongeslægt og blev sluttelig bortført af en
Jarl. Intet politisk Skaktræk har vistnok fyldt Elisabeth med saa
levende Interesse, som da der engang var Udsigt til at tæmme
Maria Stuart og hendes Planer ved at faa hende gift med en
blot engelsk Undersaat, en af Elisabeths aflagte Yndlinge.
Saa klart anvist af Forholdene som Dronning Elisabeths ydre
Politik var, maatte ogsaa den indre være. Som Henrik VIII’s
protestantiske Datter maatte hun værne sine protestantiske
Un-dersaatter, der havde været blodigt forfulgt under hendes
katolske Søster Maria. Hun maatte om muligt bilægge Striden og
skaffe ordnede Forhold. Alt dog i Faderens og Farfaderens Aand,
der som Familjepræg ytrede sig fuldt saa skarpt hos hende som
hos nogen af Slægten: Kongemagten burde bevares, om muligt
øges, Parlamentets Indflydelse benyttes hertil under Form af
at agtes.
En af de første Regeringshandlinger, som Elisabeth foretog
sig, var at befale, at hendes Faders Gravmæle, som hendes
Søster havde ladet jævne med Jorden, skulde rejses paa ny.
Kort efter fulgte en ny Tilkendegivelse. Førend hun besøgte en
Højmesse, havde hun forbudt den Biskop, der forrettede
Tjenesten, paa katolsk Vis at løfte det indviede Brød og Vin op,
for at Folket kunde tilbede det. Biskoppen vægrede sig
imidlertid ved at udelade „Hostiens" Opløftelse. Som Svar rejste hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>