Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 18
Vægring ved at gifte sig og det tomme Paaskud derfor: at hun
var gift med sit Folk, stillede kun den mislige Sandhed blot, at
hun var barnløs og Landet altsaa efter al menneskelig Udsigt
hjemfalden til Arvestrid og
nye Rystelser senest ved
hendes Død.
Og her slog Bølgerne fra
alle Sider sammen. Hvem
var nemlig nærmeste
Arving? Henrik VIll’s Søsters
Barnebarn, Maria Stuart,
Dronning over Englands
Naboland og gamle
Arvefjende, Skotland. Selv en
ivrig Katolik og dertil gift
med det katolske Frankrigs
Konge, Frans II, var Maria
Stuart allerede en truende
Fare baade fra Nord og fra
Syd. Men som nærmeste
Arving var hun tillige i selve
England den, mod hvem der
med Haab saas hen, en
truende Oprørsfunke, hvem
ikke blot hvert Misgreb af
Regeringen, men den
menneskelige Lyst til Forandring,
ja blot Tiden selv,
efterhaanden som den gik, viftede mere
og mere i Lue. Og rent katolsk set var overhovedet Elisabeth
— den kætterske, uægte Datter af Henrik VIII — slet ikke
engang Englands retmæssige Dronning. Kronen var allerede Maria
Stuarts.
For at forstaa Faren i dens hele Omfang, maa man erindre,
at England dengang var en langt svagere Magt end nu til Dags.
Dets senere Stormagts-Stilling skyldes netop det Opsving, som
Fig. 8. Elisabeth af Frankrig, gift med
Philip II af Spanien.
(Efter De Ia Mesangére.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>