Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 53
Da han i Søen mødte to hollandske Skippere, der fortalte ham,
at en Afdeling af den spanske Orlogsflaade tilligemed en Mængde
Førselsskibe, ladede med Krigsfornødenheder, laa rede i Cadiz’
Havn til Afgang til Lissabon, besluttede han at vove et Angreb.
Han løb ind i Cadiz’ Havn den 19. April 1587, skød et af
Over-admiralen, Markien af Santa Cruz’s store Skibe i Sænk, drev
seks Gallejer paa Flugt ind i Læ under Fæstnings-Batterierne,
og ståk derpaa Ild i henved hundrede Førselsskibe, der laa fyldte
med alt muligt Tilbehør til Hovedflaaden. Selv slåp han
nogenlunde uskadt ud igen. Men i dette mægtige Baal, der flammede
i Cadiz’ Havn fra Skibe med Ladninger paa over 10,000 Tons,
brændte Udsigterne for Philip II til at blive tids nok færdig
med sin Kæmpeudrustning inden August Maaned samme Aar.
Baalet betød i Virkeligheden altsaa et Aars Udsættelse af
Angrebet paa England.
Stærkt opmuntret af dette Held satte Frans Drake derpaa
Sejl til og stod op mod Portugals sydvestlige Hjørne Kap St.
Vincent. Paa Forbjerget her laä et befæstet Slot, tilligemed tre
Forter. Drake gik i Land, stormede dem og indtog dem. Saa gik
han til Lissabon og begyndte at fejde her. Men det faldt ham nu
ind, at Kamp af den Art, han indtil da havde ført, hvor det hele
Udbytte var, at Varerne enten brændte eller gik til Bunds eller
blev liggende paa Stedet som ødelagte Mure, egentlig ikke
svarede til den Slags Bytte, hans londonske Redere havde tænkt
sig. For at tilfredsstille ogsaa dem ståk han da i Søen paany og
sejlede mod Vest ud til Azorerne, hvor han havde faaet Nys om,
at der til Terceira ventedes et sjældent rigt ladet spansk Skib af
betydelig Størrelse, en saakaldt „Karrak".
Lykken fulgte ham ogsaa her. Han tog Karraken. Og med
Bytte efter enhvers Smag vendte han tilbage til London, hvor
han modtoges med Begejstring. Det usynlige Udbytte var dog
maaske det største. Thi af dette Frans Drakes Togt og dets
lykkelige Udfald voksede der Selvtillid og Mod hos de engelske
Sømænd til at binde an med de tidligere saa frygtede Spaniere.
Da nu tilmed Følgen blev en tolv Maaneders Udsættelse af
Philip II’s Hovedangreb, var der Tid nok levnet Englænderne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
