Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 63
hviler hende, kan der ikke være Tvivl om, thi hun havde i stort
som i smaat tilrevet sig Styret. Man har da beskyldt hende for
ved sin Lunefuldhed og Karrighed at have sat sit Lands Velfærd
paa Spil. At England reddedes fra den truende Fare skyldtes —
paastaar man — ikke hende, men andre, skete ikke i Kraft af
hendes Forholdsregler, men trods dem.
Selv om disse Paastande er overdrevne, kan Dronning
Elisabeth dog heller ikke helt frifindes. Til hendes Undskyldning
tjener imidlertid, at Forholdene var ganske overordentlig
vanskelige. Hun skulde paa engang føre Krig og om muligt ved
Underhandlinger søge at afværge den. Hun skulde samtidigt
skræmme og berolige, men ikke irritere Fjenden. En Søsejr paa
Datidens Sørøvervis vilde kunne have skaffet hende større Tab
end Vinding ved at umuliggøre for Philip II med Ære at slutte
Fred. Naar de herved nødvendiggjorte Svingninger i Englands
Optræden imidlertid yttrede sig som pludselige Ryk, saa
skyldtes dette tillige Egenheder i hendes Væsen. Næppe blot
Lunefuldhed, endsige Frygtagtighed. Men en vis egenmægtig
Hensynsløshed parret med en Kvindes Lyst til at gaa efter i alle
Enkeltheder, især hvor det drejede sig om Udgifter.
Hun var sparsommelig, ja paaholdende. Men her var hun
stillet overfor en Opgave, der maatte synes uløselig. Hun skulde
i aarevis underholde en Hær paa henved 100,000 Mand og en
Flaade af tidligere uhørt Størrelse. England var uforberedt, ja,
ukendt med den Slags Krig. Ellers gik man altid ud fra, at Hær
og Flaade paa Krigstog underholdtes ved Plyndring paa
Fjendens Bekostning. Her skulde de ikke blot udrustes, men helt
og holdent forsynes og ernæres hjemme. Forplejningsvæsen i
moderne Forstand var i sin Barndom. Ikke blot de enkelte
Landskaber, men Styrelsen selv overvældedes og stod raadvild
og magtesløs overfor de uhyre Krav. Nye Spørgsmaal rejste sig.
Skulde Dronningen maaske endogsaa underholde de frivillige
tillands og tilvands? Og hvis det skortede — og det maatte
nødvendigvis komme til at skorte — hvor skulde man saa helst
spare? Hvilket Værn var med andre Ord det uundværligste,
Søværnet eller Landværnet? Afhang Englands Skæbne til sy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
