Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade
med Flid undgaaet al Entring og Nærkamp. Kamp til Sos var
overhovedet efter Tidens Begreber en lidt lavere Art, forsaavidt
den udelukkede Ridderkampens Regler for Brug af Hest og
Lanse, og kun kunde foretages til Fods.
Men undgik man ogsaa dette, saa at Skibene ikke mødtes som
0 mod 0, der blev indbyrdes landfaste, og hvor behændige Mænd
vekslede Hug, — hvad blev der saa egentlig tilbage? Brug af
Kanoner og Manøvrering vil Nutiden svare. Men dels saae man
dengang endnu ned paa den blotte Brug af Ildvaaben som en
mere ufin Kampmaade. Dels — og dette var afgørende — ingen
hverken i England eller engang ombord paa Flaaden kendte
Virkningen af dens Kanoner paa Fjendens Mandskab. Først
senere og lidt efter lidt kom det op, hvormange Spaniere der
var falden for engelske Kugler. Saa var der kun Manøvreringen
tilbage. Men ingen af de toneangivende vilde dengang betegne
saadanne Skipperfif som at knibe Vinden fra den anden eller
franarre ham hans Ankere for virkelig Søkamp.
Nej, gammeldags og hofmæssigt set var der kun foregaaet eetr
Vorherre havde med Sydvestenstorm blæst Kanalen ren. Det
var Ham, der havde forjaget Spaniernes Flaade. Den engelske
var kun fulgt efter, endda blot ud i Vesterhavet, og havde uvist
til hvilken Nytte knaldet en Mængde Krudt og Kugler bort. Da
den spanske Flaade endelig gjorde Alvor af det og rigtignok
spredt landede paa Irlands Vestkyst, var det den tapre
Landbefolkning her, der dræbte ikke mindre end 8000 Mand af
Fjenderne. Hovedangrebet, Hertugen af Parma’s over Strædet, var
bleven afværget ved Dronningens snilde diplomatiske Spil og
hendes kække Trussel i Spidsen for Hæren ved Tilbury. Til
Lands var hun selv ligesom en Vestenstorm, sendt fra Gud, der
havde blændet, truet, skræmmet Hertugen, indtil tilsidst
Landgangen var opgivet, Hæren splittet, og hver Barak derovre paa
fjendtlig Kyst som blæst bort. Æren var Guds, Dronningens,
Landmagtens. Om Flaadens Betydning var det ikke værd at
tale i samme Aandedræt. Men netop derfor var der heller ingen
Grund til at fremhæve Flaaden og dens Mandskab, endsige
særlig kæle for dem under Forhold, hvor saa mange, fra Dron-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
