Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade
skulde Beboerne samles bevæbnede ved Bavnerne for at afslaa
mulige Landgangsforsøg.
Et sligt i Skyndingen dannet Landeværn vilde næppe kunne
have udrettet synderligt. Den afgørende Kamp vilde naturligvis
være kommen til at staa med Fæstningerne og den tiltaklede
Del af Flaaden. Et Uheld var det, at Efterretningen naaede saa
sent hertil. Natten til den 3. August var den engelske og
spanske Flaade skiltes ad i Vesterhavet, men først den 15. udstedte
Regeringsraaderne deres Befaling i den Anledning. Spanierne
vilde kunne have været her længe forinden, Hveen med
Uranienborg allerede ligget omgivet af spanske Galioner, førend
man havde tænkt paa Bavner. Til Held for Danmark kom den
spanske Flaade ikke hid. Men endnu langt ud paa Efteraaret
vedblev den at sætte Sindene i Bevægelse i Danmark og Norge.
En Galion skulde være landet i Nærheden af Bergen, ikke
mindre end fem i det Trondhjemske. Endnu i November sendte
Regeringsraaderne Ordrer afsted i Anledning af disse Rygter.
Da den spanske Flaade skiltes fra Englænderne i Vesterhavet,
mente Lord Howard at kunne tælle 120 Sejlere. Tredive var
altsaa tagne eller sunkne i Kanalen. Men under Turen nordpaa
deltes den snart i Smaaflokke, der kun med Møje holdt Trit,
især efter at de havde passeret Skotlands Kyst og nu fik de
svære Atlanterhavssøer ind imod sig. Calderon var alene uden
en eneste Sejler i Sigte, da han gik mellem Ørkenøerne og
Shetlandsøerne. Men den 12. August saa han mange Skibe i
Horisonten. Dagen efter opdagede han til sin Glæde, at det var
Medina Sidonia selv med en anseelig Trop af Flaaden. Men nu
forestod den værste Del af hele Turen: med slet reparerede
Master og Sejl, med mange tusinde syge og saarede ombord,
med elendigt og utilstrækkeligt Drikkevand og knap Føde, med
ialt kun to kendte Mænd ombord — Calderon og den franske
Lods — i Kulde, Efteraarsmørke og Storm at skulle klare sig
ned langs Skotlands og Irlands skærklædte Kyster.
Ubarmhjertigt blæste Stormen op paany, splittede ikke blot
Skibene indbyrdes, men hvert enkelt Skibs Sejl, drev Skrogene
med Vinden, og rullede dem paa brede, vældige Atlanterhavs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
