- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
98

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98 Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade

De følgende Aars Begivenheder bidrog kun til yderligere at
bekræfte Betydningen af Sejren i Kanalen. En ny Tid med en
anden Fordeling af Magten og dens Tyngdepunkt i Evropa var
dermed indvarslet. Trediveaarskrigen i det følgende Aarhundrede
godtgjorde kun det skete: Katolicismens gamle Magt var brudt.
De blonde Folk i Nordevropa havde protesteret og frigjort sig.

17

Til Slut endnu kun et Blik paa de to Hovedpersoner, den
katolske Svoger og den protestantiske Svigerinde.

Forholdene havde stillet dem i Forgrunden. Den ene var
Repræsentant for den gamle Tid, der tabte, den anden for den ny
Tid, der vandt. Men denne Oplysning er saa fattig. Enhver føler,
at bagved dette Forhold til en Opgave — et Forhold, der jo for
saa vidt altid gentager sig og er ens, som under al Udvikling det
nye sejrer, det gamle taber — bagved selv den stærkeste Gaaen
op i det, de betød og vilde, har banket et Menneskehjerte med
sin mere eller mindre rene og klare Maade at give sig hen paa.

Vi ønsker et Indblik i Personen bag Opgaven, bag Gerningen,
et Indblik, der er saa svært, hvor det som her drejer sig om
Fyrster, hvis Person Afmaalthed og Smiger har omgærdet med
dobbelt Værn. Lad os da for ikke at se fejl søge at vinde dette
Indblik saa meget ovenfra som muligt.

Alle menneskelige Handlinger er Udtryk for Summen af de
enkeltes Dyder og Lyder. Hvad Handlingerne fører til, er vi ikke
Herrer over. Men for Misforholdet i Blandingen maa enhver,
bevidst eller ubevidst, bøde. Paa Livets Bane maa alle, Fyrsten
som Stodderen, selv betale hvad der er af Overvægt. Opgøret
finder Sted indvortes og stille. Men i bekendte historiske
Personers Liv er det stundom lettere at paapege ogsaa udvortes.
For Philip 11 ’s og Dronning Elisabeths Vedkommende synes
man med nogenlunde Sikkerhed at kunne følge Hovedtrækkene
i Regnskabet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free