Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade
Evropa og det spanske Amerika, hele Atlanterhavet i
Englændernes Magt. Og hjemme kun Gisp af et forpint Folk, der
ødelagt med sin Hersker forgæves søgte aandelig Svale ved
Kæt-terbaal og „Autodafeer".
Philip II (Fig. 33) bar Pinslerne med mandigt Mod. Med en
Spaniers Stolthed bevarede han sin Holdning, godtgjorde, at der
var Alvor i hans Tro, Forstaaelse i hans Valg af Martyren
Laurentius til sin Helgen.
Men han sattes yderligere paa Prøve. Efterat hans Drøm om
Verdensherredømmet var bortristet, kom Turen til ham selv.
Han, Evropas eleganteste Mand og bedste Parti, han, der havde
angivet Moden i Evropa og fire Gange som Bejler vundet den
rigeste ledige Arving og politiske Indflydelse, han sank ikke
blot som Faderen, Carl V, tilsidst ned til at blive en stakkels, af
Gigten martret, ubevægelig Krøbling. Han ramtes haardere og
føleligere end som saa. Han blev en Modbydelighed for sig selv
og sine Omgivelser. Rundt paa hans forpinte Legeme dannede
der sig Bylder, fyldte med levende Smaadyr, mod hvilke ingen
Lægekunst kunde yde ham Hjælp eller Lindring. Men uden at
kny bar han sin Smerte. Med urokkelig Hengivelse i Guds Vilje
gennemgik han Lutringen, fornam han i sig selv de jordiske
Slaggers Udbrænding, ristedes han til Døde. Han udaandede
endelig i EI Escorial i September 1598.
Hans Regering blev for hans Folk en Tilbagegangens,
Forhærdelsens, Forbrændingens Tid. Han modtog Spanien som et
rigt og kraftigt Land; han efterlod det udmarvet, henvisnende,
svagt. Kun rundt paa det svækkede Folkelegeme brød der nye
Klostre frem. Vi, der staar paa Afstand, har let ved at se, at han
og hans Folk holdt paa noget forældet. Væksten var veget til
friskere Skud. Livets Vædsker strømmede til en friere Form for
det religiøse. Men ingen med Sans for det rent menneskelige vil
kunne nægte Styrken og Inderligheden af Philip II’s Religiøsitet
sin Beundring. Lydig, selvopofrende lutredes han gennem
Lidelser, hærdedes han til Staal, idet han følte sig i en Højeres
Haand. Tiderne havde skiftet siden Stoikernes Dage. Hvad de
havde kaldt „Natur", kaldte Philip II for „Kirken" o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
