- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
106

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade

Men en endnu stærkere Magt lod ham under disse
Forberedelser vinde den ventende Krone paa anden Vis. Han døde
pludseligt af Feber paa Vejen til Kenilworth.

At Dronning Elisabeth har taget sig dette Dødsfald meget nær,
kan ikke betvivles. Foruden de anførte Grunde kom en, der
maaske ogsaa ubevidst havde haft Lod i dem og øget deres
Vækst. Hun og Jarlen af Leicester var fødte ikke blot paa samme
Dag, men i samme Stund. Samme Stjerner havde lyst ved deres
Fødsel og bestemt deres Livs Veje. Derfor havde de ogsaa begge
to siddet fangne i Tower, begge naaet den højeste Stilling i
England. Truede Døden nu ogsaa hende? Der var to Emner,
Elisabeth ikke taalte berørt. Det var hendes Forældre og hendes
Efterfølger, Fortiden og Fremtiden. Hun selv var Nutiden, den
Virkelighed, der var. Hendes Magt og hendes bedaarende
kvindelige Ynde udgjorde denne Virkelighed. At tale om andet i
hendes Nærværelse var at fornægte hende, var
Majestætsfor-brydelse. Kun Døden havde Frisprog i saa Henseende. Hun
hadede Døden.

En Opfattelse som denne er — i det mindste for en Tid —
sin egen bedste Læge. Dronning Elisabeth var for livlig en Natur
til ikke snart at finde Erstatning. Hendes Naades Sol skinnede
nu paa den unge Jarl af Essex, en Stedsøn afjarlen af Leicester.
Skøndt han kun var lidt over 20 Aar, hun 55, indtraadte snart
det samme ejendommelige Forhold imellem dem, hvor under
meget fortrolige Omgangsformer hendes Naade og hans Hyldest
aabenlyst og næsten som med Flid antog Skær af gensidig
Tilbøjelighed, lidenskabelig Tilbedelse. Dronningens Valg gjorde
hendes Smag Ære. Jarlen af Essex (Fig. 37) var en fortrinlig
Repræsentant for den nye Tidsalder „det muntre England".
Smuk, vindende, ridderlig i hele sin Optræden var han Folkets
Yndling. Gavmild, digterisk begavet, tapper, med Mod til at se
stort og at vove stort, var han Udtryk for noget af det, der var
brudt igennem med 1588. Ikke mindst dette nye tiltrak
Dronningen. Da hun engang i Heftighed, paa Grund af hans
uærbødige Holdning, efter Datids Skik gav ham en Ørefigen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free