- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
131

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Svenskerne paa Kronborg og Slaget i Øresund

131

Anderledes gik det, da Fjenden i de følgende Dage vrimlede
nordpaa op omkring Kronborg (Fig. 53). Her var alt i Orden.
En tilstrækkelig Besætning, talrige Kanoner baade mod
Land-og Søsiden, fuldt færdige Fæstningsværker. Derfor mente
Kommandanten paa Kronborg ikke at have andet nødigt end aftrække
Broerne op og holde hver Mand paa Post med Lunterne tændte.
Ingen brændende Bygninger udenfor Fæstningen kom til at
vidne om fast Vilje til at forsvare sig til det yderste. Men heri
laa mere end et Varsel; det blev tillige en Hovedaarsag til
Fæstningens Fald.

Thi siden Frederik den Andens Dage havde det prægtige Slot
udklækket en hel lille Husflok i Læ, imod Landsiden. Hvor
Grønnehave og de nye Skibsværfter nu ligger, voksede dengang
en underlig Overgang op mellem Helsingør og Kronborg:
Boliger, der nysgerrigt nærmede sig, ikke Bindingsværks som
Borgernes i Byen, men Grundmur og Granit, Hoffolks og Rigmænds
Hjem. Det var Slottet, der vinkede dem. Men Fæstningen burde
ikke have taalt dem. I Fredstid havde man imidlertid ikke agtet
videre herpaa, og man ventede vel ogsaa egentlig kun Fjenden
fra Søen. Nu laa de der. Skudfaste og haveskjulte strakte de sig
næsten lige hen til Graven ud for det vestre, store Taarn,
„Tele-graftaarnet", som det nu kaldes. Kommandanten havde ikke
tænkt paa, hvad Skade de kunde volde. Svenskerne forstod at
benytte dem.

Thi tæt ind paa Livet af Slottet opkastede de her i Læ deres
Skanser, og paa nært Hold aabnede de herfra en voldsom
Skydning mod Slottets Hovedværn mod Landsiden, det store vestre
Taarn, det største af dem alle. Man svarede fra Taarnet og Muren,
men Partiet var ikke lige. Paa den ene Side Skud mod
Jordvolde og spredte Folk mellem Huse og Haver. Paa den anden
Side Skud paa Skud mod det blottede Taarn; gik en Kugle fejl,
slog den dog ind i Slottet.

I tre Uger varede Skydningen ved. Taarnet sank i Grus. Det
ligger endnu helt og holdent paa Bunden ude i Sundet, paastaar
Folketroen, og venter paa, naar det skal blive rejst paany. Og
Skydningen vedblev. Saa en skønne Dag skiftede den med Et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free