- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
163

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lens Koefoed og Ole Sten vinkel

163

Øjeblik var bleven sendt derned for at opføre „to
Hovedværker" ? Sligt lod sig ikke udføre hverken i Løbet af et Par Dage
eller et Par Uger. Før Kommandanten havde faaet Tid til at
nedrive Byens nærmeste Bygninger, endsige til at opføre ny
Skanser, stod Fjenden der og lod sit Skyts spille paa det mest
udsatte Punkt, det sydvestre Taarn.

Det gik, som man kunde vente. Der behøvedes ikke en svag
og befippet Kommandant for at hidføre det uundgaaelige.
Fæstningen blev erobret, og tre Uger efter at Belejringen var
begyndt, blev Dannebrog strøget, og svenske Kanoner spærrede
Adgangen til Sundet.

De andre Fanger kunde overgive sig til deres Sorg, deres
Frygt for Følgerne, deres Glæde over foreløbig at være i
Sikkerhed. For Ole Stenvinkel derimod oprandt nu den haardeste
Prøvelsestid. Som Ingeniør blev han straks tagen i Brug og
tvungen til at arbejde paa selve Kronborg, rydde det bebyggede
Jordsmon, udvide Fæstningsværkerne, kort sagt udføre alt det
for Fjenden, som han i bedre Dage havde haabet at udføre for
sit Fædreland. At det under disse Forhold har kogt i ham, og at
han var villig til ethvert Forsøg, koste hvad det vilde, paa at
tilbagevinde Kronborg, er let forstaaeligt.

Dette forudsatte ogsaa Frederik den Tredje. Da den første
Fare for København var omme, da Obdam var brudt igennem
Sundet, og Stormen paa København afslaaet, sendte Kongen
hemmelig Bud med den trofaste Hans Rostgaard til Stenvinkel
og opfordrede ham til at være behjælpelig ved Slottets
Tilbageerobring. Underhandlingerne lededes med stor Snildhed.
Rostgaard sejlede, Svenskerne uafvidende, ved Nattetid til
København og tilbage igen medbringende Kammerjunker Trolle, som
derpaa forklædt som Rostgaards Tjener med en Kurv Frugt paa
Armen gik efter ham blandt Arbejderne paa Kronborgs
Fæstningsværker, hvor han fik Lejlighed til i Kongens Navn at
opfordre Stenvinkel til Forsøget.

Da denne havde lovet sin Bistand, gik Trolle til en engelsk
Oberst Hutchinson, der for Tiden opholdt sig i Helsingør med
sine Folk og tidligere havde tilbudt Carl Gustav sin Tjeneste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free