Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Kobenhavns Forsvar 1658 -60
at en Besættelse af København ved Fjenden skulde kunne være
en Sikring af Danmark mod Datidens store Sømagt,
Hollænderne, der krævede fri Fart til Østersøen. En kortsynet Konge,
der ikke kunde begribe, at det eneste forstandige under saadanne
Forhold var at opgive alt og forlægge Regeringens Sæde til Norge,
men halsstarrig holdt paa at ville blive og forsvare sin
Hovedstad.
— Og desuagtet, desuagtet gik det godt.
Men hvorfor, og hvorledes? Ja dette er et af de Punkter, hvor
det, saa underligt det end lyder, er allervanskeligst at blive
samtidig med Begivenhederne. Thi vi kender alle, hvad der foregik,
har lært det i Skolen og maaske med Færdighed kunnet gøre
Rede derfor ved en Eksamen. Karl Gustaf stormede ikke
straks; saa kom en hollandsk Flaade os til Hjælp, og sluttelig,
da Hovedstormen foretoges, var Planen bleven røbet, og
Angrebet afsloges med Tapperhed. Saaledes lyder de tørre Ord;
visne, hengemte Planter uden Saft og Farver.
Men Virkeligheden selv, den havde den Tilsætning, som gav
den sin egentlige, levende Kraft: en hel Befolknings faste
Beslutning om at ville holde ud. Det er denne, som naar Udfaldet
er bekendt, saa let glemmes og viger for de enkelte Held, der
tilsmilede de belejrede. Men den genfornemmes atter, hvergang
man tydeligt stiller sig for Øje de dagligdags, tunge, opslidende
Tryk, som den formaaede at bære.
Lad os da istedetfor at dvæle ved de korte Øjeblikke under
Belejringen, hvor en let forstaaelig Begejstring greb alle, søge
at forestille os, hvordan Livet saae ud i de lange Mellemtider,
hvor det gjaldt om sejgt at holde ud, finde sig i et Utal af Savn
og forfrossen, sulten og forvaaget frejdig holde Modet oppe.
Det var maaske let hin Augustdag alle som een at sværge at
ville forsvare sig til det sidste. Men allerede Dagen efter, og den
næste igen og saa fremdeles var det dog noget andet, dødtræt
ved det uvantejordarbejde, sat paa smal Kost, Dag og Nat lænket
til sin lille Plet af Volden, alligevel at bevare Humøret. Det var
maaske raskt nok i Udfald med Gyldenløve (Fig. 77) eller
Schack (Fig. 78) som en Storm at komme over Fjenden, hugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
