Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Københavns Forsvar 1658—60
17 3
og uimodstaaeligt fremad; det maatte kunne udregnes, naar
Fjenden endelig sejrrig skulde bestige Volden.
Den 18. September var den voldsomme Skydning paa nært
Hold begyndt, og med faa Afbrydelser varede den ved lige til
den 29. Oktober. I fyrretyve Døgn skræmmedes de belejrede
idelig op, hvert Øjeblik ventedes en Storm. Og det var kun
nedslaaende Nyheder, der afbrød Ensformigheden, som da Fjenden
den 8. Oktober erobrede Amager og hermed tilintetgjorde Byens
Spisekammer, eller da Frederik III selv gav Befaling til at
nedrive alle Husene lige fra Vesterport til Helmers Skanse.
Kun nødig skred man dertil, da de var beboede af
Smaakaars-folk, og en Mængde Kvinder og Børn herved blev husvilde,
men man havde Tømmeret i Husene behov til Palissader paa
den foranliggende, stærkt medtagne Vold.
Endelig lysnede det, da Efterretningen kom om, at den
hollandske Flaade laa i Hornbæk-Bugten. Alles Tanker i Byen som
udenfor vendte sig mod Nord og kredsede om det afgørende
Spørgsmaal: Vilden naa igennem Sundet? Karl Gustaf(Fig.79)
ilede til Kronborg for selv at lede Beskydningen; ved
Helsingborgs Havn var opkastet Batterier, og den svenske Flaade laa
Syd for begge Flankestillinger for at spærre Vejen. Den 29.
Oktober hørtes i København fra Kl. 8 om Morgenen Drønene af
Skuddene, indtil det endelig henad Kl. 3 atter stilnede af. Det
var den morderiske Kamp, der var bleven ført, Tærningspillet,
om København skulde bukke under for Hungersnød eller ej.
Hvilken Jubel, da man henimod Aften opdagede de forreste
hollandske Skibe, Førselsskibene, der midt under Slaget havde,
seet Lejlighed til at knibe useet ind under den svenske Kyst og
slippe ud af Ilden. Som første Mand, der gik fraborde, meldte
Christoffer Gab ei (Fig. 80) Kongen om den dyrekøbte Sejr.
Og den syntes at skulle blive vidtrækkende. Thi næste Morgen
saae man med glad Forbavselse fra Volden, at Fjendens Værker
var forladte. Ingen i Løbegravene, ingen i Skanserne, først langt
ude ved Valby Bakke holdt de fjendtlige Ryttere.
Det varet Befrielsens Suk, der lød. Glædessalver fyredes fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
