Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Kobenharns Forsvar 1658—60
skulde alle de uformuende unge Mænd, Studenter,
Handelsbetjente, Haandværkere, nu da de havde faaet noget mere fri,
vende sig hen? Deres Bolig var maaske nedbrændt eller øde,
al Virksomhed og Erhverv afskaaret, kun Udsigt til Sult i et
mørkt og koldt Kammer. Ligefrem af Nød maatte da mange atter
bede om at tages i Tjeneste, enten blandt de Danske eller som
hvervede blandt Hollænderne.
Hertil kom endelig en ny og farlig Fjende, Frosten. Den kolde
Aarstid var begyndt. I luvslidt Dragt gjaldt det nu om at trampe
sig varm om Dagen paa Volden; og langt værre blev det i de
lange, iskolde Nætter, naar Blæsten bidende strøg ind over
Forstadstomterne, hvor ingen Bolig, ingen levnet Have eller Træ
længere tog af. 1 slige Nætter var den brændende Lunte den
sidste Trøst. Den kunde dog kuldslaa de stivfrosne Fingre, og
alt eftersom den blev kortere, viste den, medens Taarnuhrene
tav, hvor Natten skred. Som en Student siden skrev:
„Den Lunte var vort Sejerværk,
Thi man ej hørte Klokke.
Og efter den maatt’ goden Klærk
Paa Volden staa og rokke.
Jeg holdt det ud saamangen Nat
Vel i tre stærke Stunde,
Af Kuld og Hunger saa format
At jeg: „Hvem der!" knap kunde".
Nøden gjorde dog opfindsom. Efterhaanden som Kulden tog
til, voksede en ganske egen Art af Boliger op i og ovenpaa
Volden. Snart var det Huller ind i Voldsiden, stundom forede
med Mursten, ja forsynede med Ildsteder, lutter reddede Sager
fra de nedbrændte Forstæder. Snart var det Skilderhuse eller
fantastiske Hytter, sammensatte af Brædter og Træstumper hist
og her fra, med Plads til flere til fælles Varme.
Langsomt sneg Tiden sig hen. Men for hver Dag, der gik,
kom en Fare nærmere, hvis Rækkevidde man knap turde gøre
sig klar. Hvad skulde der blive af Byen, hvis Frosten slog Bro
og forvandlede Kallebodstrand og Sundet til aaben Landevej
midt ind i Byens Hjerte? Og Frosten kom tidlig og med Styrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
