- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
194

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250

Københavns Forsvar 1658—60 60

Dagningen brød endelig frem, og greben af en og samme
Følelse istemte alle paa Voldene en tusindstemmig Takkesang til
Sejrens Herre, der havde frelst Byen. Kanonerne faldt i med
Glædessalver, og anden Gang tonede den gamle, kendte Klang
fra Fredens Dage, idet alle Kirkeklokkerne ringede. Bevæbnede
og nysgerrige ilede ud for at tage Valpladsen i Øjesyn; en
afsluttet kortvarig Vaabenhvile gjorde snart denne Vandringsikker.
Herude i Sneen laa alle Sporene friske af Nattens Færd.
Tretusind døende og døde bedækkede Valpladsen, og et Utal af
Vaaben, brudte Broer og Stormstiger. Tabet paa dansk Side var
ifølge Sagens Natur kun ringe. Anderledes vilde det have været,
hvis Fjenden var naaet ind i Byen.

Uvilkaarlig standser Tanken om Belejringen ved denne Dag.
Og dog var det, om end Kampen hermed var afgjort, langtfra
den sidste. Sneen smeltede. Foraaret og Sommeren kom. Men
endnu fremdeles var København truet og indesluttet og Tiderne
yderst trange for Indbyggerne. Sult og Kulde eller dog Mangel
paa Brændsel plagede som hidtil. Dyrtid faldt tungere nu end
forhen, da den Begejstring, der hidtil havde baaret oppe,
begyndte at slappes. Selv Læseren et Par Hundrede Aar efter
hører næsten halvt utaalmodig om Vagttjenesten paa Voldene
og Rytterudfald mod Valby Bakke i Juli Maaned 1659. Og dog
varden skrappeste Paapassenhed nødvendig, thi uafbrudt truede
Faren, og end ikke Frygten for Forræderi var ugrundet.

Det blev atter Vinter. Paany rejstes Hytterne oppe paa
Volden, atter isedes der i Stadsgraven. Det var, som denne
Belejring aldrig skulde faa Ende. Juleaften gjorde Svenskerne
Skinangreb ligesom forrige Aar. Det faldt svært at holde den gode
Aand oppe hos Befolkningen, man længtes efter Fred.
Smaa-fægtningerne, der af og til leveredes mod Fjenden, var ikke i
Stand til at fylde Sindene. Det gik Svenskerne ligesaa. Da Freden
endnu i Begyndelsen af Maj Maaned 1660 ikke var undertegnet,
maatte det fra begge Sider forbydes at drive Handel med
Fjenden. Endelig sluttedes da Freden den 17. Maj 1660.
Københavnerne drog i store Skarer ud for at se den svenske Lejr, og
Svenskerne gæstede fredelig den By, som de i næsten to Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free