Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.
med. England endelig, nu som før Frankrigs mest forbitrede
Modstander, søgte at hverve enhver til den store Fælleskrig;
Preussens Bistand vilde være særlig kærkommen, da det
omsluttede den engelske Besiddelse i Tyskland: Hannover.
Ulykken for Preussen var, at det under disse saa farlige Forhold ikke
ejede nogen fremragende Statsmand. Man indlullede sig
skiftevis i de stolte Minder fra Frederik den Stores Dage eller priste
Fredens Goder, disse Goder, som man just ved sin Sorgløshed
stod paa Nippet til at forspilde.
I Efteraaret 1805 brød Uvejret løs. Den saakaldte „tredje
Koalition", de forbundne England, Rusland, Østerrig og Sverige,
sendte deres Armeer mod Frankrig og dets Besiddelser. Med
vante Hurtighed forekom imidlertid Napoleon Angrebet. Førend
den østerrigske Hær, der trængte ind ad Donaudalen mod
Frankrig, anede det, var den omringet, afskaaren og tvungen til at
overgive sig. Vejen til Wien laa Napoleon aaben.
Som sædvanlig stod Preussen raadvild overfor disse
Begivenheder. Et Øjeblik lyttede det til Napoleons forføreriske Tilbud,
da han hemmeligt lovede det Hannover til Løn for et Forbund
med ham. Snart efter oprørtes det over den Hensynsløshed,
hvormed en fransk Hærafdeling uden videre brød sig Vej over
preussisk Grund for at naa i rette Tid til Overrumplingen ved
Ulm. Sluttelig droges dog Preussen bestemt mod Rusland. Kejser
Alexander kom selv til Berlin og bevægede Frederik Wilhelm
den III til at overtage en væbnet Mæglers farlige Hverv. Med
sin Hær paa Krigsfod skulde Kongen af Preussen forlange af
Napoleon Adskillelse af Frankrigs og Italiens Kroner (Fig. 101),
samt Rømning af Holland, Tyskland, Svejts og Neapel. Hvis
Napoleon, som det var til at forudse, ikke gik ind paa disse
Fredsbetingelser, skulde Preussen slutte sig til Koalitionen.
Kongen af England skulde i saa Fald bevæges til at overlade
Hannover til Preussen som Tak for denne Hjælp.
Da Grev Haugwitz ilede ned til det franske Hovedkvarter,
udstyret med den vigtige Fuldmagt til at stille disse Krav, syntes
han med Grund at holde det afgørende Lod i sin Haand. Han
anede ikke, at han snart efter skulde vende tilbage, affærdiget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
