Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.
heder, der foregik aabenlyst, gav ogsaa nok at tænke paa.
Napoleon, hos hvem Tanken om Herredømmet over Evropa synes
at være vaagnet ved hans uafbrudte Held, opførte nu et
Skuespil, hvortil Historien kun har faa Sidestykker at opvise. Med
ødsel Haand uddelte han Riger til Slægt og Venner. Hans Broder
Joseph fik Kongeriget Neapel, Ludvig Holland, Svogeren Murat
Storhertugdømmet Berg; Stedsønnen Eugene Beauharnais maatte
foreløbig nøjes med at komme paa Suppleant-Listen samt faa
Kongen af Bayerns Datter til Ægte. Derimod fik Berthier,
Talleyrand og Bernadotte hver sit Fyrstendømme. At Napoleon
ikke glemte sig selv, var indlysende. Hele det sydvestlige
Tyskland: Bayern, Würtemberg, Baden, Hessen-Darmstadt o. s. v.
lod han opsige deres gamle Forbindelse med det tyske Rige og
indgaa det saakaldte „Rhinforbund". Napoleon skulde være
Forbundets „Beskytter" og dets Tropper staa til hans
Raadighed.
Paa ingen maatte disse Omdannelser af Evropas Statsforhold
gøre saa stærkt et Indtryk som paa Preussen. Ikke uden
Betænkelighed var man her Vidne til den nye Forbundsfælles
voksende Magt. En Stund saae det imidlertid ud til, at der ogsaa
heraf skulde fremspire Fordele for Preussen. Napoleon beroligede
nemlig Frederik Wilhelm III ved at antyde Muligheden af en
lignende Omdannelse af Nordtyskland, Oprettelsen af et
nordtysk Forbund, hvis naturlige „Beskytter" den preussiske Konge
skulde være.
Medens man i Berlin glædede sig ved slige Fremtids-Udsigter,
modtog man med Et en Meddelelse, der rev Bindet fra Øjnene
og viste den sande Virkelighed. Det var Underretningen om
Napoleons hemmelige Tilbud til Georg III, at ville give England
Hannover tilbage. En saadan Troløshed vakte med Grund den
største Forbitrelse. Man anede et bundløst Dyb af Forræderi
derunder, man troede — maaske næppe med Urette —- at
Napoleons egentlige Plan gik ud paa fuldstændigt at tilintetgøre
Preussen. Under saadanne Forhold var der intet at betænke sig paa,
heller aaben Krig end skjult Underminering.
Det kunde dog ikke undgaa Preussens Opmærksomhed, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>