Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.
at faa Kampens første Formaal naaet: at drive Preusserne
tilbage, saa at han fik Plads til fuldt at udbrede sin Styrke paa
Landgrafenberg og dets Skraaning. Næppe mærkede imidlertid
Prinsen af Hohenlohe, at det var fuldt Alvor med Kampen,
førend han tog sit Parti og fra nu af med Sikkerhed og ikke
ringe Dygtighed ledede Slaget. Hvad der gjaldt ham, gjaldt
ligeledes de preussiske Officerer i Almindelighed. Med stor
Tapperhed og Selvopofrelse gjorde de deres Pligt under selve Kampen;
det uforholdsmæssige Antal af saarede og faldne Officerer viste
bedst, at de ikke havde holdt sig tilbage.
Men Kampen selv var haabløs lige overfor Napoleons
gunstige Stilling og saa omhyggeligt trufne Forberedelser. Fra det
Øjeblik Hovedslaget begyndte omtrent Kl. 10, greb det ene Led
sikkert og fast ind i det andet og hidførte med Nødvendighed
Preussernes Nederlag. Kun paa et eneste Punkt brødes Planen,
og Napoleons Ordre blev ikke fulgt. Det var Marskal Ney, der
i sin Iver var rykket for langt frem, og da han opdagede selve
Prinsen af Hohenlohe lige for sig med hele det preussiske
Rytteri, ikke kunde styre sin Kamplyst, men, førend Kejseren havde
givet Signal, aabnede Slaget paa egen Haand, kun fulgt af 3000
Mand.
Napoleon blev højlig forbavset, da han hørte Skydningen
begynde uden hans Ordre. Og endnu større blev hans Forundring,
da der meddeltes ham, at det var Marskal Ney, hvis egentlige
Plads var langt tilbage. Han ilede selv hen for at opdage
Grunden. Med Misfornøjelse blandet med Beundring saae han fra en
af Højderne Marskal Ney holdende midt i en svag Karré,
kæmpende mod hele det preussiske Rytteri. I en Hast sendtes der
ham Undsætning, og da senere Fløjene var naaede tilstrækkelig
langt frem, brød Napoleon paa mod hele Linjen og fuldendte
Nederlaget. Det var fuldstændigt. 12,000 faldne og saarede
Fjender dækkede Valpladsen. 15,000 Fanger og 200 Kanoner faldt
i Sejrherrens Hænder. Resten af Hæren flygtede i vildeste
Uorden nordpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>