Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.
Preussens Sag var tabt. Men hvad værre var, Napoleon skulde
sejre mere end blot paa Valpladsen. I de Forhandlinger, som nu
førtes mellem Napoleon og Alexander (Fig. 108), vidste han
nemlig i den Grad at vinde sin unge Modstander, at Alexander inden
kort Tid blev hans Beundrer, hans Ven, hans Forbundne. Han,
der var kommen som en slagen Fjende, en ydmygtbedende til
den franske Lejr, saae
sig til sin Forbavselse
modtagen som en kær
Frænde. Ikke en
Fodsbred Jord skulde han
miste. Tvertimod. Var
ikke Sverige, Ruslands
daværende Forbundne,
i Virkeligheden dets
„geografiske Fjende"!
Laa ikke Tyrkiet aabent
mod Syd! Finland,
Donaufyrstendømmerne
maatte Alexander frit
tage, det var Lønnen for
et Forbund med
Frankrig. Intet Under, at han
blev fortumlet ved disse
fristendeTilbud;
fortryllet glemte han sin Fortid
med dens Forpligtelser.
Den ulykkelige
Frederik Wilhelm kom under disse forandrede Forhold i den mest
uheldige Stilling. Overalt var han tilovers. Sørgmodig, indesluttet
og uden vindende Ydre tog han sig ikke ud ved Siden af
Napoleon og Alexander, naar de red foran Fronten, og begge Hære
raabte: „Kejserne leve!" Han varen blot trykkende Tredjemand
i disse fortrolige Møder, hvor man kun ventede paa hans
Bortgang for at tale frit om alt, hvad Fremtiden skulde bringe. Det var
derfor en Lettelse for alle Parter, da Alexander fik ham til helt
Fig. 108. Kejser Alexander I.
(Efter samtidigt Stik.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
