Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.
Høflighed af Napoleon. Men forgæves var a! hendes kvindelige
Veltalenhed, forgæves bad hun over Taflet Napoleon føje et
Bevis paa sit Højmod til de øvrige Beviser paa hans Storhed.
Han undgik hende i en Strøm af smukke Ord.
Denne Strid med en Kvinde trættede ham imidlertid og bragte
ham i Forlegenhed. For at hugge Knuden over befalede han, at
alle Fredsbetingelserne skulde være underskrevne inden 24
Timer. Der maatte lystres. Da Dronningen næste Dag mødte ved
Taflet, stod hun overfor en fuldendt Kendsgerning, som ikke
mere lod sig rokke. Med Stolthed beklagede hun sig overfor
Napoleon, med Bitterhed overfor Alexander. Men først da
hendes Vogn straks efter Bordet var kørt frem og hun atter var
alene, sank hun hulkende sammen, opløst i Smerte over sin og
sit Lands Fornedrelse.
Ifølge Fredsbetingelserne i Tilsit berøvedes Kongen af
Preussen Halvdelen af sit Land, Resten tilbagegaves ham, som det
hed i Fredstraktaten, kun af Hensyn til Kejseren af Rusland.
Men foruden denne ydre Svækkelse kom der en anden til, der
i Øjeblikket maatte virke i høj Grad trykkende. Landet
tilpligtedes at svare Sejrherren over 100 Millioner Kroner i
Krigsomkostninger. Samtidigt med at Frederik Wilhelm i simple, men
gribende Ord tog Afsked med Undersaatterne i de afstaaede
Provinser, maatte han da skride til at paalægge de udpinte,
hærgede Landsdele, som han beholdt, en Afgift saa tung, at den
syntes umulig at udrede. Preussen trykkedes saa dybt ned, at
det tilsyneladende ikke mere stod til at genoprejse.
Over Preussens Historie fra 1807 til 1813 hviler der en dump
Ro. Det er, som hørte man blot Landets Stønnen under de
utrolige Byrder, der paalagdes det. Med en Hensynsløshed, der var
vel seet fra oven og derfor uden Grænser, skruede de franske
Befalingsmænd Fordringerne op. I hurtige Afdrag skulde de
forøgede Krigsomkostninger betales til sidste Hvid. Og alt imens
maatte Landet underholde en fransk Hær, der holdt Fæstninger
og Landstrækninger besatte, hvis Indtægter saa længe gik i
fransk Kasse. Ved mindste Knurren nødtes Regeringen til nye
Afstaaelser, og i 1812 blev endelig det lænkebundne Folk drevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
