Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.
gribende Art. Steins Plan gik kort og godt ud paa at omskabe
det preussiske Folk, Forvandle det fra en forkuet, kasteinddelt
Befolkning i et af Fjenden besat Land til et frit, selvstændigt
Folk med Kraft og Vilje til snarest at fordrive den fremmede
Erobrer. Forordninger fulgte Slag i Slag. Bondestanden, der led
under Vornedskab, fik med Et sin Frihed. Det tillodes uadelige
at købe Jordegods, og omvendt, adelige at søge hvilket Erhverv
de vilde. Købstæderne fik Selvstyre. Alle Ansættelser i
Statstjenesten, hvortil Fødsel tidligere havde givet Adkomst,
aabnedes nu for den personlige Dygtighed, hos hvem den saa
fandtes. Det udtaltes ligefrem fra oven, at alle disse Forandringer
først vilde faa deres fulde Afslutning, naar Folket fik sin Del
med i Statens Styrelse. Det gamle Preussen var ikke mere til
at kende. Og ikke mindst mærkeligt var det, at alle disse
Forandringer var bragte i Forslag af en Mand af den ældste Adel.
En af de vigtigste Betingelser for Landets Kraft og
Selvstændighed var Pengevæsenets Ordning. Krigsomkostningerne til
Frankrig maatte betales, de af Krigen ødelagte Egne igen bringes
paa Fode. Stein gik her frem med en klog Blanding af
Voldsomhed og Hensynstagen. Tvangslaan blev udskrevne samtidigt
med, at Henstand med Afgifter indrømmedes de nødlidende.
Hofholdningen blev indskrænket til det mindst mulige, alt
overflødigt, selv det gamle kongelige Bordtilbehør gik i Mønten.
Stein selv gav et godt Eksempel ved at give Afkald paa
Halvdelen af sin Lønning.
Men først og fremmest maatte dog Hærvæsenet, Landets
Fremtidshaab, atter bringes paa Fode. Paa dette Punkt fandt
Stein en trofast Støtte i Krigsministeren, Scharnhorst (Fig. 113).
Det gjaldt om grundigt at bryde med alt det gamle, hvis
Ubrug-barhed Krigen havde bragt for en Dag, ved Strenghed sætte en
Stopper for den Slaphed og Modløshed, der som en Landfarsot
havde grebet om sig, og samtidigt: med højst indskrænkede
Midler skabe et nyt Værn stærkt nok til engang at byde
Napoleon Spidsen.
Man var straks enig om at afskaffe den hvervede Hær og
istedetfor lade Hæren være sammensat af Landets egne Sønner.
Troels-Lund: Historiske Fortællinger VIII
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>