Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.
Summer til Videnskaben just nu, da Landet havde ondt ved at
udrede det meget, der krævedes til ydre Behov. Men her
støder vi netop paa et af de ejendommelige Træk ved den store
Plan.
Det var Steins og hans Medhjælperes Agt at skabe ikke blot
nye Samfundsformer, men en hel ny Aand i Folket. Det
underkuede Folk skulde mere end blot udvortes rejses og gives
Vaaben i Hænde; det skulde indblæses en højere Livskraft.
Trindt om fra Universitet, fra Kirke, fra Landsbyskole skulde,
om end paa forskellig Vis, de samme Toner strømme En imøde,
styrkende Kræfterne, hærdende Viljen, prisende som Livets
højeste Pligt at ofre sig selv til bedste for andre.
Og den nye Højskole svigtede ikke den viste Tillid. Ingen
virkede i saa Henseende mere end en af vort Aarhundredes
ædleste og mandigste Tænkere, Filosoffen Fichte (Fig. 114). Ofte
overdøvet af de franske Trommehvirvler fra Gaden holdt han
i Vinteren 1808 sine berømte Taler til det tyske Folk. Det var
en livsfarlig Sag, han her vovede. Eksempler havde vist, at de
franske Myndigheder haardt straffede enhver, der arbejdede for
Folkets Genoprejsning. Man vidste, at franske Spioner var
tilstede i Salen. Ofte meldte Rygtet, at Fichte var bleven fængslet.
Hvad der reddede ham, var Franskmændenes Ukyndighed i
Sproget og hans gamle Ry for at være en Beundrer af den
franske Revolution.
I disse Taler gik han dristigt løs paa den store Erobrer og
den skrækblandede Beundring, som han havde afnødt Evropa:
„Lad os dog beholde vort gamle Maal for Storheden! Kun det
er stort, der selv fatter og virker for Udbredelsen af, hvad der
bringer Velsignelse." Ikke mindre modig var hans Omtale af
det tyske Folk. „Daare, hvo der tror, at den indre
Selvstændighed kan bevares, hvor den ydre er gaaet tabt. Et Dødsaag hviler
nu over Tyskland, alt paatvinges det udenfra, Forbund, Ordning
af Krigsmagt, Love o. s. v. Den nuværende Slægt kan da kun
godtgøre sin Ret til at bestaa ved at gøre sig til Sædekorn for
en dygtigere Efterslægt." „Kun Opdragelsen har den fremmede
Magthaver glemt, den er endnu tilbage. Saa lad os da indprente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>