- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
254

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.

viste, hvorledes Tyskland ifølge sin Fortid havde grundet Haab
om at udgaa sejrrigt af den Kamp, der forestod.

Vi har betragtet Hovedtrækkene af Steins og hans Venners
Bestræbelser. De gik ud paa at skabe Frihed, Modstandsevne
og Fædrelandssind. Skulde vi med et enkelt Ord betegne, hvad
der gav denne Bevægelse sit Særpræg i Modsætning f. Eks. til
den franske Revolution og andre lignende, saa kan det næppe
gengives simplere end ved Udtrykket: Disciplin. Det, der
tilstræbtes, var ikke Friheden i og for sig, heller ikke en blot og
bar Folkerejsning, men en selvbehersket Kraftudfoldelse, der
med løsnet Tøjle selv forstod og higede efter det højeste Maal:
Fædrelandets Frelse.

6

Med den mest anspændte Kraft havde man arbejdet paa
Værket. Da syntes med Et den store Dag at skulle bryde frem.
Napoleons Herskesyge havde efter Freden i Tilsit ført ham
videre ad den indslagne Vej. Han havde traadt et nyt Folks
Følelser under Fødder, det spanskes. Men mod al Forventning
flammede her Folkefølelsen op. Forgæves tilbød han Spanierne
en bedre Regering, friere Former, gunstigere ydre Vilkaar end
forhen. De vilde intet Gode modtage af en fremmed Erobrers
Haand. Med væbnet Magt maatte da Napoleon paatvinge dem,
hvad han havde at bringe; mellem Tusinder af Bajonetter holdt
han og den nye Regering sit Indtog i Madrid.

Men foran ham, bag ham, rundt om i Landet rejste man sig i
Forbitrelse. Fra Danmark flygtede det hidsendte, spanske
Hjælpekorps ned til Kampen for Fædrelandet. Trindt om slog Luen ud,
ikke i en enkelt samlet Flamme, men i spredte, heftige Udbrud,
en ny Art af Kamp, der i Ledtog med Landets Natur enkeltvis
oprev de mægtigste Hære. Opstanden begyndte 1808, Napoleon
opnaaede aldrig at faa den helt dæmpet.

Det var den anden Advarsel fra en krænket Folkeaand midt
under Napoleons Sejrsløb. I sit Overmod agtede han den ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free