Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.
det er raadeligt at nære den ved ligefrem Paavirkning. Det er
mit Ønske, at Forbindelserne i Hessen og Westphalen
vedligeholdes, at man forbereder sig paa visse Tilfælde samt sætter sig
i stadig Vekselvirkning med viljestærke, velsindede Mænd og
igen bringer disse i Berøring med andre."
Offentliggørelsen maatte medføre, at Stein som Førsteminister
i Preussen blev umulig. Da hvert Haab om at bevæge Kongen
til Kamp mod Frankrig var strandet, tog han derfor sin Afsked.
Men Napoleons Forfølgelse standsede ikke. Fra Madrid udstedte
han i December 1808 en Befaling, der skulde fuldstændig gøre
det af med hans Modstander. Stein — der i den kejserlige Ordre
ikke betegnes efter sin Stilling, men paa den haanlige Maade
som: „En ved Navn Stein" — erklæredes herved for Frankrigs
Fjende. Alle hans Ejendomme skulde inddrages, han selv
fængsles, hvor han maatte være at træffe. Kun ved et Held slåp Stein
bort fra Preussen. Som fredløs Flygtning flakkede han nu om,
dog fast bestemt paa selv under saa ulige Vilkaar at fortsætte
Kampen mod Evropas Undertrykker.
Den Folkerejsning, der var forberedt i Preussen, fik foreløbig
sit Knæk ved Tilslutningen til Frankrig. Kamp for Fædrelandet
blev jo nu til Oprør mod Kongen. Kun enkelte ubesindige vovede
Forsøget. Ingen er bleven saa bekendt som en Major ved Navn
Schill (Fig. 115). Da Krigen mellem Frankrig og Østerrig var
udbrudt, red han med sine 600 Husarer bort fra Berlin, fortalte
dem, da de var komne ud paa fri Mark, at han havde isinde at
frelse Fædrelandet, og gav enhver fri, der ikke vilde følge ham.
Alle som een svor de at ville gaa i Døden med ham. Den lille
Skare voksede til et Par tusind Mand. Men efter forgæves at
have forsøgt paa at overrumple Magdeburg maatte de trække
sig nordpaa. Efter at have kastet sig ind i Stralsund blev Schill
selv ved Byens Erobring hugget ned, og de, der ikke faldt med
ham blev fangne og skudte som Oprørere.
Saaledes var alsaa de lyse Forhaabninger endt. Frihedspartiets
Førere var splittede, deres Værk tilintetgjort. Kun een opgav
endnu ikke Haabet, det var Scharnhorst. Med en vidunderlig
Ihærdighed begyndte han forfra under disse fortvivlede Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
