- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
260

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.

7

Anden Gang var altsaa Krigspartiets Forhaabninger bristede.
Paany var Preussen lænkebundet og dreves som Slave i Kamp
mod sin sidste mulige Redningsmand. Scharnhorst kunde ikke
udholde denne pinlige Tilstand, han tog sin Afsked. Tre
hundrede Officerer gjorde som han, de fleste af dem gik i russisk
Tjeneste. Derhen ilede ogsaa den landflygtige Stein, i Haab om
saaledes bedst at kunne tjene sit Fædrelands Sag.

Kæmpearmeen brød ind over Ruslands Grænser. Alt tydede
paa, at denne halve Million Mennesker skulde tilintetgøre
Tsarens gamle Rige. Skridt for Skridt veg den russiske Hær
tilbage, stadigt ladende efter sig et milebredt Bælte af ødelagt
Land, mennesketomt, uden Ly, uden Føde for de kommende.
Det var denne Kampmaade, som Scharnhorst og Stein havde
anbefalet Alexander. Langt om længe naaede Toget til Moskva.

Herbragte den russiske Fædrelandskærlighed det sidste tunge
Offer, idet man selv afbrændte den uhyre Hovedstad. Moskvas
Brand blev det store Offerbaal, der betegnede Grænsen for
Napoleons Vælde. Tredje Gang krænket drev Nationalitetens
Ret ham nu tilbage. Land for Land skulde han nu miste det
erobrede. Og da han — Korsikaneren, der herskede over
Franskmænd — bestandig ikke vilde eller kunde belæres, ikke vilde
lade sig nøje med et Frankrig af Franske, fortrængtes han
tilsidst til en 0 som den, hvorfra han var kommen, først til Elba,
saa til Set. Helena.

Det var denne storartede Straffedom, der nu tog sin
Begyndelse med Toget hjemefter overde russiske Snemarker (Fig. 117).
Trods alle opdigtede Sejrsberetninger kunde det ikke skjules,
at Tyrannen havde lidt et Nederlag, Storarmeen var ikke mere.
Et Haab begyndte at gaa op for de undertrykte Folk, ikke
mindst for Preussen.

Men der var dog endnu langt frem til Dag. Skøndt besejret
var jo Napoleon fremdeles Herre over det halve Evropa. Som
Udfaldet snart skulde vise, han var fremdeles istand til at
rejse en Hær, mægtig nok til at optage Kamp mod enhver. Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free