Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. D.Jørgensen
273
timer, vilde jeg vistnok blive sørgeligt til Skamme overfor alle
dern, jeg ellers vel nærmest maatte sammenstilles med" o. s. v.
o. s. v.
Ved Siden heraf den mesterlige Skildring af Driveriets
Lyksalighed i Modsætning til Arbejdets. „Det er Rovfuglens Hvile
i Luften paa de spændte Vinger, Følelsen af de ubegrænsede
Muligheder. Jeg gør Tilløb til det ene eller det andet Arbejde,
men opgiver det igen. Det smager ikke. Hvilen fortsættes, den
bliver for hver Gang sødere. . . Saa viser der sig helt uventet
et nyt Emne, eller et gammelt Emne dukker op som nyt — og
med Lynets Fart slaar Tanken ned paa det som en Ørn paa sit
Bytte, glemmer alt, ser kun dette ene."
I Forbindelse hermed staar ogsaa Misforholdet i
„Redegørelsens" Anlæg. Med en næsten trættende Bredde dvæler han ved
alle sin Ungdoms umodne Forsøg og ufuldbaarne Udkast. Der
er her et let forstaaeligt Fejlsyn, som gør sig gældende. Han
mente med Urette, at denne ungdommelige, uudviklede A. D.
Jørgensen mere var den sande og virkelige end den senere, der
blot udførte et højeres Ordre.
Dette højere, den indre Stemme, forstod han til Tider
forskelligt. Hyppigt stod det for ham som Folkesjælen, Folkeaanden
der drev ham, „lod ham føie sin Sjæleangst og sin mægtige
Attraa efter Liv og Udvikling". Herfra de stolte Ord: „Det er mig
derfor saare lidet at vejes eller vrages som „Historiker", naar
jeg kun tør gøre Regning paa, at danske Mænd og Kvinder vil
genkende mig som en af deres egne."
I Marts 1896, et Aarstid før sin Død, skrev han: „Jeg er mæt
af dansk Historie. Den har optaget mig i en Menneskealder, jeg
har følt mig hjemme i den, jeg har elsket den højt. Men den
omfatter ikke min hele Livsinteresse. Nu, da jeg i mit Arbejde
er over Halvvejen til fuld Forstaaelse af Tiden mellem de to
Fredslutninger, i Kiel og i Wien, . . nu ser jeg pludselig Enden
paa mit historiske Forfatterskab."
Betydningen af dette sidste historiske Arbejde værdsætter han
højt. „Det er jo min Adkomst som Historiker." „Hvor
forunderlig er jeg ikke udrustet netop til denne Opgave"! „Jeg er Manden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
