- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
279

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Carl Hall

219

ene fornødne, at Forsvar for det fælles Fædreland er fælles
første Pligt for begge.

„Vort Forsvar" fik under Carl Halls Ledelse en
overordentlig Udbredelse og Indflydelse. Som Forsvarsforeningernes
Organ fandt det allerede Vej til mange. Og hver Øre i Overskud af
dets Drift anvendtes ærligt og redeligt til gratis Udgivelse af en
Mængde Smaaskrifter Forsvarssagen vedrørende. Mange af
disse er udkomne i Oplag paa 20—30,000 Eksemplarer. Og da
Bladet selv var naaet til et Antal af 20,000 Holdere, svarede
dets virkelige Udbredelse vistnok til henved det dobbelte. Denne
Bladets stolte Tradition har Carl Hall i henved 30 Aar
vedligeholdt, selv efter at de indkommende mere begrænsede Midler
gjorde saadan Form for Udgivelse meget langt fra rentabel.
Men Følgen er bleven, at „Vort Forsvar"s Udbredelse og
Indflydelse, den Sum af Kundskab og Kærlighed til dets Opgave,
som det har bragt til de Tusinder af Hjem, til enhver Tid har
været langt større, end den tilfældige Iagttager vilde kunne
slutte.

Her er ikke Stedet til at gennemgaa vort Forsvarsvæsens
bedrøvelige Historie. Her skal kun paapeges Carl Hall’s og
hans Blad „Vort Forsvar"s Stilling til det, der blev
Forsvarssagens Grundskade: at der gik Politik i den. Med andre Ord,
at Folkets kaarne ikke formaaede at indtage det klare
Standpunkt: Først Forsvaret ordnet, saa de politiske
Partistridigheder.

Carl Hall viste i det smaa, at det var muligt at blive dette
Standpunkt tro. Trods alle Angreb, skiftevis fra begge Partier,
trods alle Beskyldninger forat have taget Parti med Modparten,
og dertil hørende bunkevise, forbitrede Opsigelser af Bladet,
vedblev han støt at følge sit Program: Først Danmarks Forsvar.
Hvert andet Spørgsmaal er at bedømme efter dets Gavn for
denne Sag. Herved blev Carl Halls Færd en levende Kritik af
den store Udvikling i det hele.

Det første Ramaskrig imod ham rejstes fra Venstre, da
Københavns Befæstning blev „provisorisk" paabegyndt. „Vort For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free