- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
291

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

291 De tre nordiske Brødrefolk



Den var nemlig vel en national Bevægelse, men kun i sin
Fødsel, ikke i sin Gennemførelse. Uovervindelig, hvis den
havde været et blivende Udtryk for de tre Folks nationale Trang,
et fælles Maal for enige, lige stillede Brødre, sank den ned til
at blive et blot Middel i fremmede Herskeres Haand.
Prøvestenen for, at den svigtede sit oprindelige, ægte nationale Væsen,
blev, at den, da den misbrugtes, fremkaldte en ny og renere

Fig. 125. Fra Dronning Margrethes Gravmæle i Roskilde Domkirke.

national Rejsning, der, bloddøbt, i Kraft af sin indre Sandhed
endte med Sejr.

Hvad Dronning Margrethe (Fig. 125) med Hjemmets Haand
havde samlet, kunde muligt være blevet holdt sammen af Mænd
med nordisk Sind og Synsmaade. Men det maatte nødvendigvis
briste for indvandrede tyske Fyrster, der som Herskere i
Danmark med Vaabenmagt søgte at erobre Sverig. Det var en
national Usandhed, naar de kæmpede i Kalmarunionens Navn.

Kalmarunionen druknede i det stockholmske Blodbad. For
Sveriges Vedkommende var hermed Lidelserne omme. Af
Blodet fremspirede et nationalt Kongedømme i et frigjort Land.
For Danmark og Norge derimod blev Følgerne langt værre:
en gentagen Erobring af Landene ved slesvigholstenske Fyrster

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free