- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
303

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303 De tre nordiske Brødrefolk



Men ganske som i Sverige 1520 og i Danmark 1658—59
vaktes i Norge 1814 en Folkebegejstring for Frihed og
Selvstændighed. Man nægtede at lystre hvad der var vedtaget ved Freden i
Kiel. Det norske Folk gav sig selv den 17. Maj en fri Forfatning
paa Eidsvold (Fig. 134). Man kaarede Christian Frederik til
Norges Konge. Og Kampen begyndte mod den fremrykkende
svenske Hær.

Selv en Udlænding som Sveriges Tronfølger, den tidligere
franske Marskal Bernadotte (Fig. 135), forstod Dybden af de
Følelser, som her var komne i
Brand. Da han i sin Tid med
Ruslands Tsar havde aftalt, at Norge
skulde tilfalde Sverige i Erstatning
for det tabte Finland, kendte han
endnu blot Landkortet. Efter dette
at dømme var Formen paa et Rige
som den skandinaviske Halvø,
der tæt slutter sammen som et
langstrakt Økseblad, ubetinget at
foretrække for et tvedelt
Sverig-Finland, der som to Tværsække
hang over Ryggen paa den
botniske Bugt. Men nu gik det op for
ham, at denne skandinaviske
Halvø var beboet af to, om end
nær beslægtede, saa dog lige selvstændige og frihedselskende
Folk. Han var klarsynet nok til at indsee, at varig Forening
imellem dem ikke kunde skabes ved Broderblod og Erobring.

Før det var forsilde, indlod han sig da i Forhandlinger med
Christian Frederik. Denne var villig til at ofre sin Stilling som
Konge for at hidføre Fred og Forsoning mellem Folkene. I Moss
(14. August) enedes man da om at slutte Vaabenstilstand.
Christian Frederik lovede at sammenkalde Stortinget, overgive sin
Magt i det norske Folks Hænder og derpaa forlade Landet. Som
svensk Kronprins lovede Bernadotte paa Kongen af Sveriges
Vegne, at denne vilde antage den paa Eidsvold vedtagne Grund-

Fig. 133. Prins Christian August.
(Efter Miniaturmaleri.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free