Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331 De tre nordiske Brødrefolk
men maatte tvinge sig til at lukke Øjet for, hvad dér foregik,
blev de heller ikke klart vår, hvor uforberedte de begge
egentlig var til overhovedet at føre Krig. Den Slappelse i nordisk
Samfølelse, som Aaret 1864 medførte, trængte til Afhjælp i
forøget Interesse andetsteds. Det viste sig snart at være en kun
forbigaaende Tilbøjelighed til at slutte blot de to Riger endnu
nærmere sammen, som affødtes af Festerne i begge Lande for
Unionens 50-aarige Bestaaen den 4. November 1864. Hvert
Folk vendte sig derfor til sit eget hjemlige Arbejde, særligt paa
Forfatningsvæsenets Omraade.
I Norge foregik den betydningsfuldeste Forandring siden
1814, da Stortinget 1870 gik over fra kun at samles hvert tredje
Aar til at være aarligt. Tyngdepunktet i det norske Statsliv
flyttedes herved fra Ministeriet til Stortinget. Aar 1871 blev Johan
Sverdrup (Fig. 150) Stortingspræsident i det første aarlige
Storting. Og i en heftig Kamp mod Regeringen sejrede Venstre
under hans Ledelse. 1884 traadte Johan Sverdrup som
Statsminister i Spidsen for det første Venstreministerium i Norge. I
denne Egenskab gennemførte han 1885 en Lov om almindelig
Værnepligt og 1887 en Hærordning.
Endnu var Folket dog fremdeles delt i forskelligt Syn paa
Betydningen af Forsvar. I Norge fuldt saa stærkt som senere i
Danmark lød advarende Røster mod i det hele at forberede sig
til Krig. Fred, den store Fællesfred, var Fremtidens Løsen, og
det var her de smaa Nationers, altsaa ogsaa Norges, Pligt at
gaa i Spidsen. Hvor rodløs dog denne Tankegang var, naar det
kom til Stykket, viste sig snart efter. Næppe mente Folket sin
Ære traadt for nær i Forhandlingerne med Sverige om
Konsuler og Udenrigsstyre, førend Stortinget straks var villigt til at
øge Ordenes Vægt ved at støbe Staal i de af Sverdrup skabte
Militsrammer. Medens man i Danmark i sin Tid (1876) mente
at have taget Munden fuld ved et Tilbud om en ekstraordinær
Forsvarsbevilling paa 30 Millioner Kroner, bevilgede Stortinget
nu i Løbet af nogle faa Aar 471/- Million ekstraordinært til
Styrkelse af Landets Værn. Denne Sum fordeltes med 22’/4 Mill.
til Landforsvaret og 25’/4 til Søforsvaret. Følgen blev, at Norge
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
