Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
De tre nordiske Brødrefolk
vekselvis være en Svensker og en Normand lod sig vanskeligt
passe ind i skiftende Ministerier og indeholdt desuden en
Ubillighed mod det største af de to forenede Folk, Sverige. Endelig
at hugge Knuden over ved til Stadighed at have to
Udenrigsministre, en svensk og en norsk, vilde føre til en Dobbelthed i
Styrelsen i Strid med selve Forudsætningen for den hele
Ordning, Rigernes Union.
Spørgsmaalet kom frem i begge Lande 1885, men søgtes
forgæves løst. Det var lige vanskeligt at klare, hvad enten man
fastholdt det enkelt eller tilslørede det i Krav om særskilt norsk
Konsulatvæsen, thi dette henhørte jo under Udenrigsministeren.
Aar 1892 vedtog Stortinget Oprettelse af eget norsk
Konsulatvæsen. Da Kongen imidlertid ikke vilde godkende nogen
Beslutning herom, nedsattes endelig et Unionsudvalg af syv Mand
fra hvert Rige for at finde en Ordning. Disse kunde imidlertid
hverken indbyrdes, Folk med Folk, eller hver for sig enes om
noget Fællesforslag. Venstreflertallet i Stortinget kom da 1898
atter til at danne Regeringen. Efter nogen Hvile bragtes
Spørgsmaalet frem paa ny, idet Kongen Januar 1902 paa Foranledning
af Udenrigsminister Lagerheim overdrog et nyt Fællesudvalg
af svenske og norske Mænd at undersøge Muligheden for et
særligt norsk Konsulatvæsen. Allerede et halvt Aar efter afgav
dette Fællesudvalg en, mærkelig nok, enstemmig Betænkning.
Denne førte til Nedsættelsen af et Fællesudvalg af begge
Landes Ministerier, som derpaa kom overens om et Grundlag for
videre Forhandling mellem Regeringerne („Kommunikéet" af
24. Marts 1903).
Det syntes altsaa virkelig, som om det vanskelige Spørgsmaal
nu skulde være sin Løsning nær. Men da det kom til Stykket,
viste det sig, at Enigheden var en Fernis, der kun dækkede
Konsulatvæsenet, knap naaede til Gesandtskaberne og
fuldstændig forsvandt ved Spørgsmaalet om Udenrigsminister. Med andre
Ord: det fremgik tydeligt paany, at Konsulatvæsenet ikke lod
sig ordne uden i Forbindelse med Spørgsmaalet om
Udenrigsminister. Selv ved det hensynsfuldeste Forsøg paa varig
Tillukning af det mere overfladiske Stridsspørgsmaal om Konsuler i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
