Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
De tre nordiske Brødrefolk
Ved denne Beslutning var Unionens Fællesskude rendt op
paa et Skær, hvor den sad fast og truede med at knække over.
Skæret var ikke et tilfældigt, som man pludseligt og uventet var
stodt paa. Det var det logisk korrekte Skæringspunkt for begge
Landes Selvstændighedskrav. Det var den Krog, hvorpaa
Forbindelsen oprindelig var bleven ophængt, men hvor ogsaa, just
fordi begge Halvdele i Mellemtiden var tiltagne i Velvære og
Magt, Tyngden maatte hvile, Bruddet ske.
16
Spørgsmaalet blev nu, hvorledes Kongen vilde stille sig til
den i Stortinget enstemmigt vedtagne Lov. Som tillige Konge i
Sverige kunde han ikke godkende den. Men som enstemmigt
vedtagen i Stortinget syntes den Norges sidste Ord. — Kong
Oscar nægtede at stadfæste Loven. Det norske Statsraad indgav
da Begæring om Afsked. Denne nægtede Kongen at modtage,
idet han dog samtidig indrømmede, at han for Tiden ikke vilde
kunne faa andre norske Mænd til Ministre (Fig. 154).
Man var her naaet til et Punkt, kørt fast i et Tilfælde, hvorom
hverken Rigsakt eller Eidsvold-Grundloven gav nogen
Oplysning, da det ikke var forudsat at kunne indtræde. Kongen havde
uomtvistelig Vetoret, Ret til at nægte Lovens Stadfæstelse. Og
det var Statsraadernes Pligt at forblive, indtil Kongen havde
valgt andre Mænd til at føre Regeringen. Disse nye Statsraaders
første Skridt vilde saa blive at kontrasignere Kongens Veto og
herved paatage sig Ansvaret for den nye Kurs. Men naar nu
saadanne nye Statsraader efter Kongens egen Erklæring ikke
var at finde, hvor vidt strakte sig da de gamle Statsraaders Pligt,
og hvor langt galdt Kongens Ret? Var de gamle Statsraader —
imod parlamentarisk Skik — forpligtede til at kontrasignere en
kongelig Beslutning og regere videre i aabenlys Strid med den
Opfattelse, de selv repræsenterede? Eller var Kongens Vetoret
udtømt med det samme, naar hans Vetoevne svigtede, idet han
overfor et enigt Folk var ude af Stand til af dets Midte at skaffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
