Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413 De tre nordiske Brødrefolk
ment, at de tre Rigers Fred er sikret, naar Danmark blot vil
lukke Øjnene og under en Krig lade en tysk Flaade spærre
Storebælt; og naar Sverige og Norge vil afstaa til Rusland deres
nordlige Egne over til den ypperlige Havn ved Ofotfjord,
Narvik. — Det turde dog vistnok vise sig, at her som saa ofte vil
hver enkelt opnaaet Indrømmelse med Nødvendighed drage
Kravet om en næste efter sig.
Thi selv om Danmark i tavs Passivitet fandt sig i, at en tysk
Flaade besatte Sprogø og minespærrede Bæltet fra Halskov til
Knudshoved, saa er Sagen ikke hermed omme. I det Øjeblik,
man fra dansk Side udfører den paatænkte Uddybning af
Drogden, gaar Hovedvejen til Østersøen for Fremtiden atter gennem
Øresund. Men saa bliver Besiddelsen af København ubetinget
afgørende for den, der vil spærre denne Hovedvej. Fra Forter
paa Saltholm og Amager vil den kunne beherskes. Hovedstaden
vil afgive et betydningsfuldt Støttepunkt for den Flaade, der
hjælper at spærre Sundet. Men skulde alle heraf følgende Ønsker
om Hovedstadens Afstaaelse o. s. v. efterkommes overfor
Tyskland, saa betyder det Danmarks Underkastelse.
Og fra et tysk Flaadekravs Side er Sagen end ikke hermed
omme. Den varige Besiddelse af hele Danmark maa staa som
det ønskelige. Thi herved vil Tyskland blive sat i Stand til ikke
blot at lade Flaaden yderligere vokse, men tillige at kunne
forsyne den med talrigt, søvant Mandskab. Besiddelsen af
Danmark betyder for Tyskland en afgørende Forøgelse og
Forbedring af Flaaden samt det sikrede Herredømme over
Østersøen. Kun et sidste Fremskridt vilde mangle endnu, men dette
vilde sagtens heller ikke, naar det øvrige var opnaaet, forblive
et blot tomt Ønske: Besiddelsen af Skaane. Herved vilde ikke
alene Flaadeudgifter og Mandskab kunne forøges, men det
vigtigste: Tyskland vilde være i Stand til at gaa „rationelt" frem
og spærre Sundet hvor det er smallest, mellem Helsingborg og
Helsingør.
Paa lignende Vis er Rusland stillet overfor Sverige og Norge.
Selv om Sverige kunde tænkes at ville afstaa det metalrige
Landskab Norrbotten og Norge hele Landet ned til Salten Fjord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>