- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
364

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364

De tre nordiske Brødrefolk

den kunde tages i en Haandevending, saa vil det efter al
Sandsynlighed næppe kunne lønne sig først at ofre baade Tid og
Kræfter paa dens Erobring. Dertil afgøres Søkrige nu til Dags
for hurtigt. Danmark vil i saa Fald netop paa Grund af
Københavns Befæstning helt kunne undgaa at indblandes i Krigen og
nøjes med den ulige nemmere Rolle bagefter at vise Venlighed
mod den sejrende Part.

Hvis derimod Krigen er Danmarks egen, og Landets Erobring
søges opnaaet ved et samtidigt rettet pludseligt Angreb paa
København af en tysk Flaade i Sundet og et til Sjælland overført
tysk Armékorps, saa stiller Forholdene sig selvfølgelig
vanskeligere. Det vil i saa Fald gælde om at kunne holde ud de to-tre
Døgn, som udkræves til, at en engelsk Flaade kan være til
Stede. Fra det Øjeblik, da denne har ryddet Øresund og
Farvandene omkring Sjælland og dermed afskaaret det fjendtlige
Armékorps fra enhver Forbindelse med Hjemlandet, vil
Forholdene helt skifte Karakter. Faren for Udhungring er omme,
idet København nu vil være i den livligste Forbindelse med
Malmø og Sydsverige. Fjenden vil komme i en meget vanskelig
Stilling paa Grund af den absolute Umulighed for Tilførsel af
Krigsfornødenheder. Belejringen vil under disse ændrede
Forhold have Udsigt til at mislykkes. Hvorvidt Danmark alene vil
være i Stand til tilsidst at slaa og tilfangetage det afskaarne
fjendtlige Korps, er vel tvivlsomt. Dette turde maaske blive et
af de Tilfælde, hvori der efter forud truffen Aftale mellem de tre
Brødrefolk ydedes Bistand af de to andre.

Under andre Tilfælde end det ovennævnte vil Københavns
Indeslutning tillands og tilvands næppe indtræde, idet en engelsk
Flaades Nærværelse i danske Farvande allerede fra Krigens
Begyndelse vil udelukke sligt. Men selv i værste Tilfælde, hvor
det kræves af Københavns Befæstning, at den skal kunne yde
Værn mod fjendtlig Overrumpling indtil engelsk Flaades Komme,
synes denne Opgaves Løsning ingenlunde uoverkommelig for
Folkets Kræfter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free