- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
372

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

De tre nordiske Brødrefolk

truer ikke længer Norden alene, men hele Evropa. Det synes
nemlig, som om vor Tid har oplevet et af de store og afgørende
Vendepunkter i Historien, der sætter blivende Skel mellem
Fortid og Nutid. Det 20. Aarhundredes Begyndelse viser Træk, der
kunde stemple det som Indgangen til et nyt Tidsrum i
Verdenshistorien.

I en Sag som denne nytter det ikke at kræve Beviser, thi de
viser sig først tydeligt bagefter, naar Udfaldet er afgjort og
indtraadt. Det højeste man kan vente, er Paavisning af Tegn, der
synes at tyde i bestemt Retning. Med alt Forbehold overfor den
ringere Grad af Vished, der ad saadan Vej kun kan opnaas, har
det i en Livssag som denne for de nordiske Brødrefolk sin
Interesse at lytte til, hvorledes Tidens Tegn lader sig tyde.

En ikke usandsynlig Tydning lyder saaledes:

Den Forringelse, som hidtil har ramt de tre nordiske Folk,
har nu strakt sig til hele Evropa. Hvad der er foregaaet
og endnu under Begivenhedernes Støvsky kun halvt utydeligt
lader sig til Syne, er, at Magtpunktet paa Jorden er ved at
flytte sig. Den Kulturkraftens Vandring, som man hidtil i
Historien har kunnet følge i dens Solvej fra Øst mod Vest — fra
Flodlandene i Sydasien over Babylon, Ægypten, Grækenland,
Rom, Mellemevropa — har nu fra England gjort sit Skridt over
Havet. Kulturkraftens Tegn staar over Nordamerika og virker
alt i Japan-Kina. Et Døgn i Menneskehedens Udvikling er ved
at udrinde.

For Evropas politiske Stilling er Virkningen fælles. Alle de
saakaldte Stormagter er blevne mindre, føler sig usikre og smaa
i Forhold til de nye Folkelegemer med uhørt Overskud af Kraft,
Nordamerika og Japan-Kina. En Anelse gaar gennem de
fordums Stormagter i Evropa om, at det var et Blændværk, hvad
man saa fast troede paa endnu for halvt hundrede Aar siden, at
hele Jorden tilhører Evropa. Man føler det ligesom sitre i
Kolonierne. Selv den yngste Kryhed med dens Tale om at slaa til
„med pansret Næve" er bleven tavs i dette Forhold. Alle holder
sig rede til at liste sig bort fra den gamle Have, Kina, hvor man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0728.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free