Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Sig mig, gutten min, hvor har du den nye
søndagstrøien din?“
Fars stille gang og denne haanden bagpaa ryggen,
havde straks syntes mig mistænkelig; nu satte jeg op
et forfærdet ansigt og ropte storgraatende: „Aa far,
jeg trodde jeg havde forært Vorherre den!“
„Men himmelen bevare mig vel, barn, er du slig
en tomsing, sligt et nar!“ brød far ud. „Da er du jo
for dum baade til at leve og til at dø. Men det er vist
juling, tænker jeg, som maa til og ingenting andet.“
Men da nu haanden med birkeriset kom for dagen,
da satte jeg i et ramskrig.
Dermed kom mor farende.
Ellers var det sjelden mor kom med indvendinger,
naar far holdt dom over mig; men idag tog hun ham
i haanden og sa: „Trøien skal jeg nok sy sammen igjen,
far; men kom først her lidt og la mig faa snakke
med dig.“
Begge to gik ud i kjøkkenet. Og der fortalte vel
mor om Martins-historien, tænker jeg. En stund efter
kom de ind i stuen igjen.
Far sa med en røst som var ganske uklar: „Vær
rolig, gut, ingen gjør dig noget.“
Og mor hvisked til mig: „Det var vakkert af dig
at du vilde gi Vorherre trøien din; men mon det ikke
da er bedre vi forærer den til søn til Mikkel i dalen,
som er saa fattig, stakkar. Der er lidt af Vorherre i
alle fattige, ser du; og det var det den hellige Martin
vidste, skal jeg sige dig. Se saa, veslegut nu op og
faa klærne paa; far er ikke altfor langt vække med
birke riset endda.“
______________
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
