Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer til glørne, ellers bærer den gnister op paa taget.
Saa, gaa nu da i Guds navn.“
Saa snill og blid var hun mod mig; og jeg som
havde kastet væk brødet hendes. Jeg har ond
samvittighed af det den dag idag.
Da jeg endelig med skaalen med glørne i haanden
nærmed mig vort hus, blev jeg høilig overrasket,
for da saa jeg en let, blaa røg stige op af skorstenen.
„Jo det er stor hjælp i at sende dig efter varme!“
sa mor, da jeg kom ind i stuen; hun stelte og
haandterte rundt om den lystig knitrende varmen i gruen,
og saa ikke paa mig engang. De matte glørne jeg havde
med, saa svært fattigslige ud mod denne blanke luen;
flad og lei satte jeg skaalen fra mig borte i en krog af
peisen, og smøg mig ud. Jeg havde været altfor længe
vække. Men til al lykke var morbror Jok kommet hjem
fra dalen, og han havde et brændeglas, som en kunde
tænde ild med, naar en holdt det over et stykke knusk
i solen. Saa nu var det alligevel solen, som jeg havde
skammet ud før, som havde tændt paa varmen for os,
saa mor kunde faa koge vellingen. Jeg var forfærdelig
flau, det maa jeg sige; og endnu den dag idag kan jeg
ikke se solen bent ind i ansigtet bare for det.
Jeg drog mig ud i tunet. Der sad morbror Jok
i den lange, graa skindtrøien sin og med sit hvide
hode. Og da jeg kom nærmere, da saa jeg hvorfor
han sad og luded saa fremover. Den lille bukken laa
fremfor ham med alle fire fra sig, og morbror Jok holdt
paa at flaa skinnet af den.
Straks ståk jeg i at stortude. Morbror Jok reiste
sig op, tog mig i haanden og sa:
„Ja, der ligger han og ser paa dig.“
Og bukken saa virkelig bent ind i ansigtet paa
mig med sine brustne øine. Endda den var død.
„Peter,“ sa morbror Jok alvorlig, „mor sendte dig
jo til Marthe i lien med et brød; gjorde hun ikke det?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
