Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandt en mand som ikke bare skatted dalerne efter
vegten, men som havde sin store glæde af billederne
paa dem, baade de af keisere og konger og de af
jomfru Maria, og da han i os barn — jeg var dengang
otte aar gammel — fandt en jublende og umættelig
tilskuerflok, saa var det rent som om han livned op
hos os. Hver kveld, efter vi havde spist, kom han da
med den røde børsen hemmelighedsfuldt gjemt under
trøien; saa drog han den langsomt frem, altid med en
mine som om det hændte for aller første gang, og som
om han havde noget splinternyt at fremvise. Og naar
han saa sad trygt plantet ved det store ekebordet, og
vi danned en fast vold rundt om ham, skrued han med
langsomhed og betænksomhed børsen op, tog den ene
daleren forsigtig frem efter den anden, og begyndte at
lægge ud om dem. Der var en som der endnu skulde
være blodflekker paa fra trediveaarskrigen af; der var
en med et billede af jomfru Maria, og den som fik kysse
den daleren, modtog med det samme sine synders
forladelse. Vi børn fik stadig lov til at kysse den, hele
rækken nedover, og ligesaa de af tjenestefolkene som
Toni likte. Til de andre sa han de kunde skaffe sig
syndsforladelse et andet sted, for de tog gjerne hele
velsignelsen af daleren med sin skidne mund.
Det var især en halvvoksen gut, Hans, som kom
med saa mange spit-ord om Toni og hans dalere at
den gamle havde faat saa rent imod ham, saa han ikke
vilde la ham faa lov til at være med og se paa dalerne
engang, end sige kysse dem.
Hans kom en dag ranglende efter veien uden at
eie hverken mad eller klær eller tilholdssted, og saa
havde far tilbudt ham at bli paa gaarden, havde git
ham et sæt ordentlige vadmelsklær og fodret ham godt,
for den første ugen var der næsten ikke bund i den
forkomne gutten, saasnart han kom til grødfadet.
Men saa var Hans til gjengjæld rask i sit arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
