- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
70

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men — og det er den eneste gode erindring jeg har
fra denne sørgelige dag — jeg blev siddende ved siden
af den sovende gutten, fast bestemt paa ikke at gaa
fra ham førend jeg havde bekjendt det hele for ham og
bedt ham om forladelse. Saa vilde jeg be ham følge
med hjem igjen, og naar vi var hjemme, vilde jeg gi
ham alt det som havde været mit, og det skulde han
eie og ha saa længe, saa længe som hasselkjeppene
vokste ved siden af moreltræet.

Men førend Hans var vaagnet af sin tunge søvn,
hændte der noget andet. Bortover skogveien kom der
en kjærre skranglende, forspændt med to okser, som
en mand styrte. Det var en bonde fra Fuschbach;
Stegleitner hed han; jeg kjendte ham, for han havde
byttet en okse med far for nogen uger siden; og endda
det alt var saa skummelt, kjendte jeg den ene oksen
ogsaa; det var den han havde byttet sig til hos far.
Jeg fik pludselig en hjemlig fornemmelse ved at se
den oksen.

Men da Stegleitner fandt en sovende og en
graatende gut her ved foden af korset, blev han rent
forskrækket, og spurte hvad det skulde bety. Og da
knælte jeg ned for denne fremmede manden, som om
han var den jeg havde stjaalet fra, eller som var blit
mishandlet, og fortale ham med foldede hænder
det hele.

Stegleitner var en rolig, alvorlig mand. Da jeg
var færdig, spurte han bare om jeg var færdig, og saa
sa han: „Hans skal du og din far ikke ha noget med
mer; nu kan han følge med mig og være hos mig. Be
ham om forladelse faar du gjøre, naar du er blit større;
for sligt — skal du vide — fortar sig ikke med aarene.
Men foreløbig skal jeg sige til ham at Vorherre har
sørget for at hans uskyldighed er kommet for lyset.
Mer trænger han ikke vide nu for det første. Og du,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free