Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klokken laa. Jeg gav mig ifærd med uret; lodderne og
lænkerne hang nedover bordkanten, og jeg keg gjennem
den aabne sidedøren ind i den støvede
messinghjulkassen, pirked lidt borti hjulene, og stak endelig
fingeren helt borti det største, for at se om det ikke gik;
men det gik ikke. Tilslut drog jeg forsigtig i en liden
træpinde, som stak frem etsted, og i det samme tog
det paa at rasle og ramle forskrækkelig inde i klokken.
Nogen af hjulene gik langsomt, nogen fortere, men det
mindste fløi saa en knapt kunde skjelne det. Jeg blev
frygtelig forskrækket; jeg trilled ned af bordet, ned over
bænken og skammelen og ned paa det vaade, skidne
gulvet. Men i det samme kom mor og tog mig i trøien,
og saa maatte birkeriset frem. Raslingen i klokken
vilde ikke gi sig, og tilslut letted mor mig og og bar mig
ud i gangen, og derfra puffed hun mig ud i sneen og
og slog døren igjen efter mig. Jeg stod der aldeles
knust. Indenfra hørte jeg endnu at mor gik og
smaaskjendte og var forarget, at jenterne lo, og at klokken
rasled og ramled fremdeles.
Da jeg havde staat ude i sneen og grætt en stund,
og da der sletikke kom nogen for at be mig komme ind
igjen, rusled jeg afsted bortover stien som var optraadd
i sneen, og jeg gik over tunet og over hjemmebøen
bortover mod skogen. Jeg vidste ikke hvor jeg vilde
hen. Jeg indbildte mig bare at der var sket mig stor
urett, og at jeg ikke for min æres skyld kunde gaa ind
i stuen igjen af mig selv.
Men jeg var ikke naadd saa langt som bort til
skogbrynet, forinden jeg hørte en skarp plystring bag mig.
Det var bedste som plystred; hun gjorde det ved at
stikke to fingre i munden, spidse tungen og blaase i
dem.
„Hvor skal du hen, dumme gutten?" ropte hun.
„Bare pas dig. Gaar du alene ind i skogen, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
