Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den straalende glans var borte; jeg saa bare det svage
røde skjær fra den evige lampe.
Da jeg vilde snu mig igjen for paany at ta mit
trygge tag i husbondsdrengens trøie, var han der ikke
mer; jeg saa fremmede folk til alle kanter; nogen
snakked sammen; de fleste var paa hjemveien.
Husbondsdrengen var vel længer fremme; jeg sprang efter
ham, jeg sprang fort forbi flok efter flok af kirkefolk
for at ta ham igjen saa snart som mulig. Jeg sprang
alt det de smaa benene mine kunde; jeg kom gjennem
den mørke skogen; jeg kom over aaben mark, hvor
vinden blaaste kvasst, saa jeg knapt kjendte næsen og
ørene mine mer, skjønt jeg ellers var varm nok. Jeg
kom forbi gaarde og gjennem ungskog; folk, som endnu
var at se hist og her i veien, forsvandt efterhvert, og
jeg var alene; men husbondsdrengen havde jeg endnu
ikke tat igjen. Saa tænkte jeg at han kanske var
bagenfor mig, og saa mente jeg det var bedst heller at
springe bent hjem. Trær og busker ved veien, som
dukked fælslig frem af skodden, bestemte jeg mig til
ikke at se paa; jeg var ræd for dem. Især var jeg ræd
hver gang der førte en sti tversover veien, for da blev det
en korsvei, og der staar den onde om julenatten og
rasler med penger og skatte for at lokke stakkars
menneskebørn til sig. Kristen dreng havde rigtignok sagt
at han trodde ikke paa sligt tøv; men noget maatte der
nu være i det, ellers snakked folk vel ikke saa meget
om det.
Nu var jeg kommet til den stien som bøied af fra
landeveien og gik ned gjennem skogen og ned i dalen.
Jeg slog ind paa den og sprang afsted under trærnes
dybt nedhængende grener. Det bruste oppe i
skogtoppene, og af og til dryssed der sneklumper nedover
mig. Paa sine steder var det desuden saa mørkt at jeg
knapt saa træstammerne uden jeg rente paa dem;
derfor kom jeg snart af veien. Det brød jeg mig nu ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
