- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
91

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortælle nærmere om dette; men jeg svarte, som sandt
var, at jeg vidste ikke mer.

Saa sa far at han nu gik til kirken til
formiddagsgudstjenesten, siden det var første juledag, og at det
var bedst jeg la mig til at sove.

Saa sov jeg nok i mange timer, for da jeg vaagned,
skumred det ude, og inde i stuen var det mørkt. Ved
siden af sengen min sad bedste og nikked saa smaat,
og ude fra kjøkkenet hørte jeg ilden sprake i gruen.

Senere, da alle kom ind og satte sig bort for at faa
sig kveldsmad, var Mose-Waberl med ved bordet.

Hun sad paa kirkegaarden paa mandens grav, mens
høimessen varte. Da kom far efter endt gudstjeneste
bort til hende og tog hende med sig hjem.

Om hvad der var hændt om natten i skogen, var
der ingen ordentlig besked at faa af hende; én gang
kom hun hort til sengen min og saa paa mig, og jeg
var ræd øinene hendes.

I bagbygningen i vort hus var der et lidet
kammers, hvor der bare laa gamle, ubrugbare redskaber og
andet skrammel. Det kammerset gav far Mose-Waberl
lov at bo i. Han satte op en liden ovn til hende, og
lod hende faa en seng, et bord og to-tre krakker.

Og saaledes blev Mose-Waberl boende hos os. Ofte
strøg hun afsted langt ind i skogene, og kom hjem igjen
med mose. Saa gik hun atter ud i bygden og ned til
kirken, og der sad hun i timevis paa mandens grav,
som hun ikke havde evnet at forlade for at drage
tilbage til sin fædrenebygd, hvor hun vel forresten vilde
været ligesaa ensom og hjemløs som her og alle steder.
Om hendes forholde og slegt kunde en ikke faa noget
ud af hende. Vi antog at hun engang havde været
frisk og glad og ved sin fulde forstand, og at sorgen
over tabet af manden havde gjort hende saa rar af sig.

Vi kom alle til at holde af hende, for hun var
snill og rolig og tilfreds og gjorde ingen noget. Bare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free