Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun kasted sig ned og rev grenene fra hverandre
— hastig og med skjælvende angst — saa seg hun
tilbage, og slog hænderne for ansigtet. —
I samme stund kom to tømmerhuggere gaaende
bortover engen. De havde en bærebør med sig. Først
la de sig paa knæ ved siden af den døde og bad i
stilhed; saa løfted de ham paa baaren, la riflen ved hans
side, og gik afsted med ham.
Kurven blev staaende borte i skogbrynet blandt
søthviterne; konen fulgte efter baaren; hun sa ikke et
ord; hun fældte ikke en taare; hun bar den vesle
jenten, som ingenting forstod, paa armen. Hendes blege,
stivnede ansigt og barnets lyshaarede lille hode
bagefter baaren — jeg glemmer det aldrig.
Jeg fulgte ogsaa efter. Seljebladene stod endnu
som lysende sølv; granernes skygger faldt lange
bortover teigen. Det røde korset reiste sig ubevægeligt borte
i dunkelheden af skogbrynet.
Tømmerhuggerne bar baaren nedover mod Wolfs
hus. Jeg gik hjem til vor gaard. Da jeg naadde derned,
kom netop tre haandfaste karer gaaende med en mand
med vildt udseende. Det var Svarte-Toni. Far havde
meldt ham.
Lensmanden kom; og under den store asken ude
paa tunet hos os, blev forhøret holdt. Toni tilstod at
han havde skudt Wolf for at hevne sig paa ham. Han
blev lagt i lænker og sendt til byen, til fængslet.
Da jeg efter forhøret kom ind i stuen, sad far borte
ved sengen. Han var meget bevæget; han tog mig
og satte mig op paa sit knæ, og saa sa han: „Ja ja,
gutten min, dette har været en ond dag. Der laa en
tung sten paa mit hjerte for din skyld.“
Det aaret gik vi ikke op paa dyrteigen mer. Men
siden har jeg været der flere gange. Seljerne glitrer, de
høie granerne staar alvorlige som før — og deres
skygger svinder og vokser som menneskenes skjæbner, og
deres skygger vokser og svinder som menneskenes liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
