- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
138

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik Steffel ind, la selv varme paa i peisen, fandt frem
melk og mel og kogte suppe til mor.

Mor spiste lidt; saa skjøv hun skaalen over til os,
saa vi og kunde faa os noget varmt.

Konen kom ind igjen, og Steffel betalte for melken
og melet og for høiet som hesten havde faat.

Endelig kom Stegthomerl hjem og ind i stuen. Han
var en liden, tyndbenet mand med stort hode, brede
aksler og bryst, og en vældig pukkel paa ryggen. Og
hodet sad saa dybt nede mellem akslerne, at manden
maatte snu paa hele kroppen hver gang han vilde dreie
paa hodet. Jeg ser ham tydelig for mig, idet han kom
ind af døren og først saa skarpt og siden smilende paa
os med det oppustede, forslagne ansigtet sit.

Mor var straks blit urolig; hun prøvde at reise
sig op fra bænken for med ærbødighed at komme frem
med sit erend. Men Thomerl vinked med haanden at
det ikke var nødvendigt, og sa saa med en noget tyk
stemme: „Jeg ved det, jeg ved det; du er konen til
Jakob Skoggaard; og du har havt et slaganfald for et
aar siden.“

„Har jeg havt et slaganfald?“ spurte mor forskrækket,
for vi havde altid holdt dette skjult for hende.

„Ja, og saa har du søgt alverdens doktorer og
mediciner, og nu, da ingenting vil hjælpe, kommer du
til mig. Jo, vi kjender det: naar de er inde i døden,
saa kommer de, og naar saa Stegthomerls raad ikke
hjælper, og de dør alligevel, saa siger folk: det var
Stegthomerl som tog livet af ham.“

Disse ordene var jo ikke netop opbyggelige at høre;
men de gik endda an, fordi han sa dem smilende, og
fordi han nu la til: „Ja ja, vi vil nu haabe det blir
anderledes med dig. Nu skal jeg undersøge dig.“

Først tog han da naturligvis mor i haanden og
kjendte paa pulsen hendes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free